Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Indre Forhold. Frihedsideernes Udbredelse. Norrkøping-Rigsdagen. Kroningen. Misstemning i Hæren i Pommern; Misstemning i Stokholm; Intrigue for Hertugen af Gloucester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
paa Kappen, hvad der vilde have været et Brud paa deres
Pligt, samt for at holde sig tappert paa den Plads, som derés
Værdighed anviste dem. Ja, da Toget kom ud for et Hus,
hvor den Karl, der plejde at røre Hesten, ofte havde gjort
Besøg, vilde Dyret standse efter Sædvane, og, da Gustav
skjønnede , at dets Modstand denne Gang vilde være ener
gisk, steg han af for at gaa tilfods til Norrkopings lille
fattige Kirke. Dagen endte uden videre Uheld, men den
efterlod Mindet om en ynkelig eller endog^ som man sagde,
ildevarslende Scene.
Idet Gustav forlod sit Rige i henved to Aar, lod han
Marken aaben for alt det Nag, som hans første Fejlgreb havde
vakt, for de Lærdomme, der vare hans legitime Ret fjendske,
og for alle Spirer til indre Uorden. Man fandt en Dag paa
Slotsporten i Stokholm skrevet de Ord: «Store og smukke
Værelser tilleje paa übestemt Tid«. Man trode virkelig
ikke mere paa Gustavs Hjemkomst; man tænkte, at han
vilde lade sit Liv gaa hen, ligesom Carl XII, med uforsig
tige Eventyr. Frankrig, som han havde angrebet, var endnu
bestandig, sine Fejl og Udskejelser uagtet, Gjenstand for
Svenskernes Beundring og Kjærlighed; Napoleon, som han
vovede at rejse sig imod , var allerede for dem Europas
Besejrer; hans Triumfer vilde de slutte sig til og tåge Del
i. Ved hvert Skridt i denne sørgelige Historie, som om
fatter Gustav IVs og Carl Xlll’s Regeringer; paa samme
Tid, som dets Konger slæbe det imod Frankrig, i samme Stund
endog, som Napoleon, vildledet af sit brændende Avind til
England, kaster Finland i Kløerne paa Rusland og viser sig
paa Nippet til at offre det selv, vil man se Sverig endnu,
til Trods for sine Ulykker, lægge for Dagen sit Bad til den
petersborgske Indflydelse eller Alliance og sine uovervinde
lige Sympathier for Frankrig. Gustav Adolf maatte da ikke
blot besejre Frankrig og Napoleon; han maatte først besejre
sine egne Undersaatter.
Allerede inden Finlands Tab, dengang Svenskerne endnu
ikke havde trot en saadan Übillighed mulig fra Alexanders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
