Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Mistanker, Drømme og Varsler; Carl XI’s Syn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
En for En, lagde sig paa Knæ og bleve halshuggede af
Bøddelen». Kongen døde 3 Dage efter dette Syn, d. ste
April 1697.
Saaledes lyder det første af disse Dokumenter, der,
som man ser, ikke synes at indeholde nogen synderlig be
stemt Spaadom; men man har desuden, trykt, et Certijicat
undertegnet af Kongen, dateret 1676, som indeholder andre
Enkeltheder.
«Jeg Carl XI, som var syg og træt af lang Søvnløshed,
vaagnede idag d. 16de Dec. 1676 henimod Kl. H af et
kort Blund, og, da jeg kastede Øjnene paa mit Kammer
vindu, blev jeg var et stærkt Lys i Rigssalen. Jeg sagde
til Storkansleren Bjelke, som var hos mig: «Hvad er det
for en Lysning i Rigssalen? Monne det være en Udsvaade?«
— »Nej« , sagde han, «det er Maanens Gjenskin paa Ru
derne«. Jeg nøjedes med denne Forsikkring, og vendte
mig om til Væggen for at søge nogen Hvile ; men der var
en Uro, som plagede mig; jeg rejste mig op igjen og jeg
blev atter denne Lysning var. Ved det samme Svar slog
jeg mig til Ro; men et Øjeblik efter syntes jeg, jeg kunde
skjønne, at der var Folk i Bigssalen. 1 et Nu var jeg oppe,
tog min Slaaprok paa, lukkede op og saa, at alle Vinduerne
stod ien Lue. «Mine Herrer« , raabte jeg, «der er noget
Sært paa Færde. I veed, at den, som frygter Gud, ikke
ræddes for Noget hernede; thi vil jeg gaa hen og faa at
vide, hvad det monne være«. Jeg gav strax Befaling til at
tilsige Forvalteren, at han skulde bringe Nøglerne. Da jeg
var kommen til Enden af den Gang, som førte fra mit Væ
relse til Indgangen, befalede jeg ham at lukke op; men i
sin Forskrækkelse bønfaldt denne Mand mig om at have
ham undskyldt. Jeg bød da Storkansleren gjøre det; men
han sagde nej ; derpaa den gjæve, urædde Oxenstjerna, som
gav mig til Svar: «Jeg har svoret at give mit Liv og Blod
for Eders Majestæt; men jeg er ikke Mand for at aabne
denne Dør«. Jeg begyndte selv at vakle; men jeg samlede
mit Mod igjen, tog Nøglerne og lukkede op. Vi saa da
hele Salen betrukken med Sort, Væggene, Loftet og Gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
