Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Hærens Stemning, Adlersparre, Prinds Christian August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Luner, havde besluttet at lade dette Foretagende fare og
samle sine Kræfter til et Felttog paa Sjælland. Denne
Armee, Officerer og Soldater, havde grebet med Begeistring
detMaal, man havde stillet for dens Iver: Norges Erobring;
den vilde ikke give Slip paa at give sit Fædreland denne
smukke Land- og Magtvinding til Gjengjæld for hvad det
havde mistet, og, da Gustav denne Gang endog begik den
Fejl selv at hæmme dens Bestræbelser, vilde den dog naa
for enhver Pris, selv ved Frafald og Oprør, hvad den gjerne
havde skyldt sin Troskab og Lydighed mod en Konge, der
beskyttede og ikke myrdede sine Undersaatter. Den Oberst,
senere General og Baron, Adlersparre, som kommanderede
denne Armees højre Fløj, fandt sig udset af den almindelige
Agtelse til Høvding for Sammensværgelsen. Han modtog
denne Rolle kun som en Pligt mod Fædrelandet og ikke af
Hævn eller personlig Ærgja;rrighed. Han var en oplyst
Mand, smagfuld Forfatter, en Smule Digter, frem for Alt en
Mand af høje Tanker, ædelmodig, men altid Herre over sig
selv i sin Hengivelse for en Sag. «Fra Høsten 1.808 «,
siger Baron Adlersperre i en Skildring af Gustav lYs sidste
Aar, som han har udgivet, «vare Alle overbeviste om Nød
vendigheden af en Forandring. Jeg maa erkjende, at
jeg ikke var ligesaa ivrig. Udsigten til en fuldstændig
og voldsom Undergang, Frygten for en almindelig Brand
holdt mig tilbage, hvorvel jeg saa mit Land bøjet under
en skrækkelig Nødvendighed og mine Vaabenbrødres og
Medborgeres Tillid ikke tillod noget Alslag.» Adlersparre
tog i det Mindste alle mulige Forholdsregler for at be
grændse de Sammensvornes Antal og deres Foretagendes
Udstrækning; han havde Møder med Prinds Christian Au
gust, som af Kongen af Danmark havde faaet den Opgave
at værge Norge; hos denne vidste han at opnaa en øje
blikkelig Vaabenhvile, og maaske Løfte om at modtage
Thronfølgen i Sverig efter Hertugen af Sødermanland, som
ikke havde nogen Livsarving. Denne Plan lod for Øjeblikket
Kronen blive i den afsatte Konges Familie ; fremdeles haa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
