Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Vestarmeens Marene, Kongens Rejseplan; Katastrofen d. 13de Marts 1809
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
dagen: det var den eneste Tilflugt. Adlercreutz skjønner,
at Øjeblikket er kommet til at gjøre Ende paa Tingen.
«Følg med, mine Herrer!» siger han til sine Adjutanter,
og han træder ind i det Værelse, hvor Kongen befinder
sig. Man forestille sig Gustavs Forbavselse ved at se ham
træde ind umældt med sex Officerer: «Eders Maje
stæt!» sagde Adlercreutz strax, «Folket er forfærdet ved at
se Eders Majestæt forlade Hovedstaden under de nuværende
vanskelige Omstændigheder. De øverste Embedsmænd,
Hæren og alle gode Borgere have overdraget mig at fore
bygge saa fordærveligt et Skridt , og vi komme « .. .
«Hvad er det? Hvad skal det betyde? Hvad skal det sige?»
raaber Kongen med Voldsomhed. «I ere forførte og blive
Alle ulykkelige. « — «Eders Majestæt», svare Officererne;
«vi komme for at frelse Eders Majestæt og vortFædreland;
vi ere hverken forførte eller Forrædere. « — «Jeg siger Jer,
at det er Forræderi», svarer Gustav med stærk Røst, «og
I ere Alle ulykkelige, hvis I blive saaledes ved.» Og da
Adlercreutz kom nærmere, viger Kongen lidt tilbage, drager
sin Kaarde og siger: «Denne her skal Ingen tåge fra mig
uden med Livet. « Man maatte for enhver Pris forebygge
en blodig Trætte ; Adlercreutz styrter frem mod Kongen
og griber ham i sine Arme, medens man afvæbner ham.
Paa Gustavs Raab , medens han strider heftig imod , ile
Drabanterne henimod Værelset; men Adlercreutz’s Officerer
opholde dem et Øjeblik, selv kommer han og forsikkrer
dem om, at ingen Fare truer Kongens Liv; derpaa tager
han Slotsgeneraladjutantens Kommandostav og siger, med
en Røst, der ikke taaler Modsigelse : «Det er mig, der be
faler her», og han lader dem arrestere, som man tror at
burde frygte. Gustav var, som det lod, bleven roligere
efter Kampen; men medens hans Bevogtere passe paa, at
Ingen skal komme ind i Værelset, hvor han holdes fangen,
bemægtiger han sig pludselig en Kaarde og slipper ud ad
en Bagdør. Da begynder i Slottets Gange og paa dets
Trapper en viid Forfølgelse, hvis Udfald Adlercreutz afventer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
