Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Forholdet mellem Sverig og Rusland under Carl XIII - Henvendelse til Napoleon, hans Svar; Underhandlinger i Frederikshamn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Historien bedømme Deres Herre, som, ikke nok med at
han har angrebet os uden Berettigelse, misbruger vor be
trængte Stilling til at plyndre os for Alt hvad han kan tåge. «
Alexander samtykkede imidlertid i en übetydelig Lempelse
Den 15de September kom Romanzof til de svenske Befuld
mægtigede; han havde faaet fra Czaren et egenhændigt
Brev med et lidet Kaarf over Finland. «Se her, mine
Herrer», sagde han; «min Herre Kejseren har til vor Under
handlings Slutning gjemt en Buket til Kongen af Sverig
hans gode Ven. Han overlader Eder Landet mellem Kalix
og Torneå.« Alexander havde virkelig selv med Rødkridt
betegnet Torneå paa Kaartet som endelig fremtidig Grændse
og han sluttede sin Skrivelse med disse Linjer: «Torneå
og Mounio (Biflod til Torneå) skulle altsaa fra nu af danne
den fælles Grændse. Jeg vil aldrig samtykke iat opgive
Byen Torneå. Bliver Freden ikke underskreven strax, nåar
De har modtaget dette Brev, befaler jeg Dem, at afbryde
enhver Underhandling, og Vaabenlykken skal da bestemme
mine yderligere Vilkaar.« *Man maatte sagtens underkaste
sig. To Dage efter blev det berømte Aktstykke underskre
vet, som, idet det skjød Ruslands nuværende Grændse frem
til Østersøens Nordende, har stadfæstet den skjønneste
Magtvinding, som det har gjort siden Aarhundredets Be
gyndelse, grundlagt dets Sømagt og ødelagt dets Fjendes.
Man læser i Stedingks Depecher i Anledning af denne
Sverigs Lemlæstelse: «Den guddommelige Hævn vil engang,
jeg har det faste Haab, udstryge dette Blad af vore Aar
bøger. Himlen er mit Vidne, jeg havde heller undertegnet
min egen Dødsdom, end denne Fred. Denne Fred er en
Ulykke for Sverig, men er uundgaaelig.» Skjoldebrand,
den anden Underhandler, lod indgrave i Signetet, som han
brugte til at sætte sit Segl med, det ene Ord: „eæoriare",
som man let kunde fortolke, nåar man mindedes Virgils Vers:
„Exoriare aliquis nostris ex ossibus ultor!"*)
Ved at gaa ind paa at underhandle, havde Svenskerne
") Opstaa skal vel engang af vort smuldrende Støv os en Hævner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
