Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 1 - Vidnesbyrd: opsnappet Privatbrev, Tarrachs Depecher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
i samme Betning: «Engelskmændene vide ikke selv, hvor
dan de ere farne med vor Prinds; om lidt ville de være
bedre underrettede. Man bereder sig her til Skridt, som
Intriguer, Svig og fremmede Bænker hidtil altid have lammet.
Det er vigtigt, at Alliancetraktaten med Frankrig, som man
taler om, snart kan finde Sted. Prindsen vil i denne Bistand
finde en Magt, som vil knuse de mest Ildesindede; men
Russerne arbejde her med uhørt Svigagtighed. ...» Alt
saa trode man i Stokholm paa Ruslands stadige Fjendskab
mod Sverig og paa en nær forestaaende Traktat med Frank
rig. Engestrbm havde blot begæret nogle Dage for at
forelægge Kongen en Indberetning, og han havde syntes
meget vis paa et lykkeligt Udfald: «Vi haabe, at Hs. kej
serlige Majestæt denne Gang vil drive Russerne tilbage in
den deres gamle Grændser, og at han vil rejse en Skranke,
som de ikke kunne overskride. Vi længes efter at se den
Tid komme tilbage, da vi, som fordum, kunne være allie
rede med Frankrig, Porten og Polen«. Vi skulle anføre
endnu en Kjendsgjerning, der er meddelt i det Privatbrev,
vi nys have paaberaabt os, og som stikker besynderlig af
mod Bernadottes senere Politik: Tyrkerne, dengang i Krig
med Rusland, gjorde Regning paa en Diversion fra Sverig
i Forblind med Frankrig. Reis-Effendi havde hemmelig
konfereret derom i Konstantinopel med en svensk Agent,
som skulde rejse til Stokholm. Efter at have ladet sig for
klare alt hvad Sverig havde mistet i de sidste Aar, havde
han sagt: «Hvis I have til Eders Raadighed 60000 Solda
ter», «saa kunne vi mødes i Rusland. Vi ville ikke under
tegne Freden, og hvis Napoleon vil lade et Angreb gjøre
i Polen, kunne vi knuse vor Fjende. . . . Siden I "har en
Prinds, der er Napoleons Frænde, maa I kunne vinde Sejr
paa Eders Side. Mæld ham , at vi vilde være meget glade
ved at knytte os sammen, og at han maa lade os vide,
hvad han vil gjøre». Fjorten Dage senere læser man i
Alquiers officielle Skrivelse disse Ord, som stadfæste oven
nævnte Vidnesbyrd: «Kronprindsen har ladet Reis-Effendi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
