Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Bernadottes Vrede. C. Lövenhjelms Sendelse til Petersborg; Underhandlinger med Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
frygtsom og uvis om et heldigt Udfald i det Øjeblik, da
Kampen stod umiddelbart fore, frygtede han, at Sverig skulde
svigte ham efter at have erholdt Norge: han vilde helst
have, at denne Forening skulde være en Belønning for at
have tjent hans Sag og ikke et Vederlag for Tab, han
nylig selv havde tilføjet Svenskerne; men Greve Carl, som
var forberedt af Bernadotte , der vel kjendte Czarens
Svaghed, havde forudset hans Vaklen og desuden gjen
gjældte hans Mistro, fremhævede Alliancen med Sverig og
krævede , at det fælles Foretagende mod Danmark skulde
gaa forud for alle de andre Operationer. Det var, sagde
han, den bedste Diversion, man kunde gjøre mod Napoleon
og med det Samme det korteste og sikkreste Middel til at
faa den paatænkte Forening sat igjennem. Det var des
uden fordelagtigt for Rusland og de Allierede, at Kongen
af Sverig lige fra Krigens Begyndelse var saa stærk som
mulig; hans Styrkelse var kun Fjendens Svækkelse og et
Vaaben til i Koalitionens Hænder.
Alexander syntes endelig at give efter, henreven af sit
Ønske om for enhver Pris at kjøbe den nyttige Medvirkning,
som blev ham tilbuden. »Nu vel da!« sagde han, »jeg
vil være meget lykkelig ved i Tilfælde af en Krig at kunne
nytte Kronprindsens Raad og Erfaring. Jeg stiller gjerne
til hans Raadighed det til de første Operationer fornødne
Antal Tropper. Jeg er inderlig overbevist om Vær
dien af hans personlige Medvirkning. « Det var det Samme,
som Alexander alt for længe siden havde udtalt til Greve
Stedingk: »Jeg begærer hverken Eders Flaader eller Hære.
Kronprindsen selv og halvtredsindstyve Livgardere — det
er Alt hvad jeg behøver. « Da man var bleven enig her
om, gik Alexander over til den almindelige Operationsplan
og spurgte Greve Lovenhjelm, hvilke Prindsens Anskuelser
vare i saa Henseende. Lovenhjelm vedblev, sine Instruxer
tro , at gaa ud fra Norges Forening inden nogensomhelst
Deltagelse fra Sverigs Side i Krigen paa Fastlandet, og
svarede, at, nåar først Danmark med det Gode eller Onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
