Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Napoleon fremdeles skuffet. Bernadottes Politik bedømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
nogen Tid efter Kundskab om Konventionens Iste Artikel,
uden at være underrettet om, at Bernadotte har givet Af
kald paa øjeblikkelig Hjælp af de 35000 Russere, som man
havde lovet ham, og han skriver d. 22de September: «Rus
serne, som skulde komme til Skaane, udeblive. Prindsen
sagde igaar: «Hvis disse Skjælmer ikke komme inden et Par
Dage, er jeg ikke mere forbunden til Noget og jeg vil vende
mig mod Norge eller mod Sjælland. « Men, vidste da Ber
nadotte ikke meget godt, hvad der var blevet af disse
Hjælpetropper? «Prindsen«, skriver Cabre d. 26de Septbr.,
«har sagt til Hr. Fournier: ske, hvad der vil, jeg faar et
Stykke af Finland . . . Som Sagerne nu staa, blot Kejse
ren giver mig Norge, kan han endnu raade over mig; men
han har ydmyget mig ved at tåge Pommern fra mig aldeles
hensynsløst; jeg kan ikke finde mig deri. Se at faa ham
til at gaa ind paa et eller andet Arrangement, som i Sven
skernes Øjne kan udslette den Krænkelse, jeg har lidt; det
vil være Kejseren let at holde Danmark skadesløst. . . .«
Skulle vi endnu denne Gang sige, for at være upartiske,
at disse sidste Forsikkringer vare oprigtige? eller at Napo
leon burde have tåget Bernadotte paa Ordet, enten han var
oprigtig eller ej? Det vilde have været at gjøre sig selv
til Nar. Kunde Bernadotte, selv om han havde villet, ud
slette alt det Onde, han allerede havde gjort: at Alexander
var bleven befestet i sine fra først af saa vaklende Beslut
ninger; at Fj enden forud var underrettet om den napoleon
ske Krigskunsts vanlige Vendinger, bleven stærk ved al en
fransk Generals Erfaring, ved et nøje Kjendskab til de
franske Krigeres Egenskaber og Mangler: deres Fyrighed,
som man vil stræbe at slappe ved at trække Krigen i Lang
drag ; deres Voldsomhed, som man vil stille Snarer for ved
at byde dem Slag og derefter undvige; deres Tørst efter
Berømmelse, mod hvilken man vil stille, i Henhold til Ber
nadottes udtrykkelige Formaning, et fuldstændigt Afkald paa
al Kriger-Egenkjærlighed? Da først Freden i Bukarest var
sluttet, ene ved svensk Mellemkomst, og da Wittgenstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
