Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadottes Holdning under de 100 Dage, Uvilje mod Bourbonerne, Samtale med Rumigny; ærgjærrige Drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
beundringsværdig end Alexander og Cæsar, større endog
end Moses !« Dronningen, for hvem Napoleon bcgstavelig
talt kun var en Djævel i Menneskeskikkelse, holdt ikke af
at høre de Lovtaler, som Bernadotte blev ved med. idet
hans uudtømmelige Ordstrøm ikke gav Rum til noget Svar;
men ved Navnet Moses følte hun sig dreven til det Yderste,
og afbrød ham i en spottende Tone: «Cæsar, Alexander og
de Andre, det faar være; men lad Moses i Fred! Sammen
lign dog ikke Bonaparte, Satans Medhjælper, Djævelens Ud
sending, med en Profet, med en Guds Udsending; det gaar
dog for vidt! «
Ikke nok med at han førte et saadant Sprog, der syn
tes meget excentrisk ved Carl XIIFs gamle Hof, satte Ber
nadotte Brochurer i Omløb, der aabenbart vare forfattede
under hans Indflydelse eller tildels endog efter hans Diktat,
og som viste en temmelig nyopstaaet Sympathi for Napo
leon, en slet dulgt Mistillid til Rusland og Ønsket om Til
nærmelse til Frankrig. Man læste her, at Napoleons plud
selige Ankomst var bleven hilst med umaadelig Begejstring
af hele Frankrig, at Kronprindsen af Sverig i 1813 kun
havde villet sætte Skranker for Ørnens Flugt, ikke knuse
den.« «Saalænge» , sagde den unavngivne Forfatter, «som
den store Mand , der for Øjeblikket er en Ære for Sverig,
holder Statens Ror, ville visseligen gjensidig Agtelse og
Venskab forene ham med Ruslands hæderlige Hersker, og
vi ville følgelig Intet have at frygte fra denne Kant; men
disse to Stjerner ville ikke altid kaste deres Glands paa os,
og i Politiken bør man ikke grunde sine Beregninger paa
en enkelt Person eller en tilfeldig Omstændighed . . . Det
var muligt, at St. Petersborger- Kabinettet engang i Tiden
kunde fristes til at blande sig i Sverigs Anliggender. Altfor
nær knyttede til vor mægtige Nabo, kunde vi maaske se os
nødte til at give efter for ikke at opirre ham ved en vove
lig Modstand ; hans Fordringer vilde stige med vor Føjelig
hed. Og hvad svarer os for, at ikke Ruslands Gridskhed
engang kunde gribe efter Herredømmet over den skandina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
