Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Sammensværgelsesfrygt; Optrin d. 13de Marts 1817; Frygt for Rusland; Carl Johans Thronbestigelse - Bernadotte 1830; Samtale med den franske Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
den Paaskrift paa Bagsiden : »Modtaget,« og den nye Konge
hørte ikke mere Tale om Gustav IV. , og heller ikke om
hans Søn, nåar man undtager nogle Rygter i 1832. An
erkjendt af alle Herskerne, beskyttet af Rusland, følte Ber
nadotte Kronen fastere paa sit Hoved. Greve Gustav L6
venhjelms Udnævnelse til befuldmægtiget Minister i Paris
(i April 1818) skabte nye Baand mellem hans Regering og
disse franske Bourboner, som havde foruroliget ham saa
meget; han kunde haabe, at man vilde lade ham herske i
Fred, i Tysthed og Resignation.
Bernadotte tog ikke med i sin Beregning Bourbonernes
Fejlgreb og Frankrigs urolige Aand: 1830 kom og forstyr
rede hans tilsyneladende Ro, retferddiggjorde hans gamle
Spaadomme og kastede ham paany ud i ærgjærrige Indfald
og übetimelige Beklagelser.
Det er dog sikkert, at 1830 forst trøstede og lettede
ham, ettersom Retten af Guds Naade da forsvandt for Retten
ifølge Folkets Valg. Ogsaa lod han, hvorvel han med Hen
syn til Anerkjendelsen af «de Franskes Konge« burde have
oppebiet St. Petersborg-Kabinettets Befaling eller Exempel,
en god Modtagelse blive Hertugen af Dalmatien tildel, der
lige i Begyndelsen af 1831 blev sendt som befuldmægtiget
Minister og hvem Slægtskabsbaand nærmede til den svenske
Konge. Gjennem den diplomatiske Brevvexling kan man lette
lig mærke, hvor fri og let han følte sig; man ser ham komme
tilbage til sin Fortid, tale mere utvungent derom, som en
Mand, der just ikke har Videre at frygte, og allerførst prise
sin Nutid som en Mand, der tror at have vundet sit Spil
og lyk^nsker sig hertil. «Ja min Herre !« sagde han til
den franske Chargé d’affaires kort efter Revolutionen, «al
min Deltagelse har fulgt Frankrig i den Kamp , det har
gjennemgaaet for sin Frihed. Hvis Carl X havde nødig at
soge andetsteds end i sin Samvittighed for at vide , hvad
Gavn der er ved at holde sit Ord, hvorfor vendte han ikke
sit Blik til det Land, som jeg styrer? Dets nu lfiaarige Ro
hviler kun paa den Troskab, hvormed jeg har holdt mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
