Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Stemningen i Krimkrigens første Aar; Neutralitetserklæringen d. 15de Dec 1853; Nikolaus’s Harme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Tarv. Særlig kom Sverig ihu, at det havde megen Uret at
hævne og kunde blive et af Vestens Vaaben: dets egne
Ønsker stemte med Europas Tarv. Imidlertid, hvordan
skulde man gjøre den pludselige Overgang fra et vei uden
Tvivl køligt, men dog udvortes venskabeligt Forhold, til
erklæret Fjendskab? Rusland havde, som det syntes, ikke
givet nogen Aarsag til Misfornøjelse , der kunde retferdig
gjøre et pludseligt Brud, med mindre man vilde gjøre en
brat Ende paa al Tøven ved paa en Gang at kaste langt
bort fra sig alle et halvt Aarhundredes Overleveringer.
Under disse Omstændigheder var den svenske Neutralitets
erklæring, om Vinteren før det første Felttog, d. 15de Dec.
1853, allerede et modigt Skridt, saa mange Tilknytninger
maatte man rive sønder; den var den første Episode og
det nye Tidsskifte , som aabnede sig for Forholdet mellem
Sverig og Rusland. Forf. til en svensk Bog om Skandina
viens Frygt og Haab*), har godt fremhævet dette Skridts
Vigtighed. «En ædel Uro havde i Sverig bemægtiget sig
Alles Sind; Stænderne, der havde været sammen en Maa
ned, sluttede sig til den almindelige Bevægelse; men de
udviste en Tilbageholdenhed, som Omstændighedernes Alvor
paabød, og afventede i Tavshed, hvad Kongedømmet maatte
bestemme, hvilket det tilkom at gjore Begyndelsen. Stillin
gen var vanskelig ej alene paa Grund af den tidligere For
bindelse, men ogsaa fordi Stridens Udfald, nåar Alt kom til
Alt, var tvivlsomt og fordi Sverig havde Alt at tabe ved en
übetimelig Beslutning. Desuden erklærede Vestmagterne
strax i deres første Kundgjørelser, at de kun vilde frelse
det ottomaniske Rige og ikke forsøge Noget mod Ruslands
territoriale Magt; det finske Spørgsmaal syntes da fortid
afgjort. Det vilde, ligeoverfor slige Vanskeligheder, tilvisse
*) G. Lallerstedt: «Skandinavien , dess farhågor och forhoppingar»,
udkom først paa Fransk i Paris 1 856 under Titel: «La Scandinavie,
ses craintes et ses espérances« hos Dentu. Forf. er, som bekjendt,
død ifjor Efteraar i Paris ; han var en af Sverigs varmeste og dyg-
tigste Skandinaver. 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
