Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Krigersk Stemning i Sverig; Oscar og Rigsdagen 1854. Artikel i »Times«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Maaned havde sin Vigtighed baade i militær og politisk
Henseende og skjøndt de russiske Kysters Blokade ydmy
gede denne nys saa ærgjerrige Sømagt, syntes derimod dog
ikke alt det opfyldt, hvad man havde lovet sig af en saa
storartet Udfoldning af Søkrigsstyrke. Desuden vedbleve
Vestmagterne at erklære, at de ikke havde andet Maal end
at værne om Tyrkiets Uafhængighed , samt den frie Skibs
fart paa Donau, og at de ikke havde Plads i deres politiske
Beregninger til en Krig med Ruslands Sønderlemmelse til
Hensigt og med Fare for at sætte hele Europa i Luer.
Hvad skulde man nu tro om dette Magternes tilsyneladende
Sindelag? Var det en klog Taktik, bestemt til at skjule
yderligere Planer og forberede Fremtiden? Man maa tilstaa,
at det her var let at gjætte fejl, og at man ikke kunde
undres, om Magterne af anden Rang holdt fast ved deres
Neutralitet. Imidlertid, som vi have sagt, Sverig regnede
sig ikke til Magterne af anden Rang med Hensyn til Inter
esse i Krigen, være sig at det tog i Betragtning den maa
ske nærforestaaende og fenge ønskede Tilfredsstillelse af
et arvet Nag, eller det tænkte over, hvor gavnlig dets virk
somme Optræden kunde være for Vestmagterne. Det sven
ske Folk var med Liv og Sjæl for Krig; Rigsdagen, der
var sammen i hele den sidste Del af 1854 var bleven denne
krigerske Stemnings Gjenlyd; selv paa Thronens Trin rø
bede Prindserne den største Krigslyst. Det var Regeringens
Sag at styre klogt mellem alle de Vanskeligheder, som
frembragtes af Uvisheden om Fremtiden, af Ruslands stadige
Naboskab, af Vanskeligheden ved og Vigtigheden af at værne
om de to Folks sande Tarv, endelig af et almindeligt Øn
skes henrivende ’Magt og af personlige Sympathier for Ret
tens og Retfærdighedens Sag. Hvorledes har egentlig Kong
Oscar baaret sig ad i denne Situation? Ingen veed det nøje
med Undtagelse af hans nærmeste Omgivelser og den di
plomatiske Verden? Vi tro dog at kunne gjætte os dertil
ved at sammenholde visse Kjendsgjerainger, som ere offent
liggjorte i Pressen eller os privat meddelte, og, tåge vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
