Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Dens formodede Indflydelse paa Fredslutningen, dens sande Betydning; Ruslands Fremfærd i Finmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Traktatens sande Motiv var egentlig at Sverig ikke fenger
vilde være Ruslands bydende Indflydelse undergivet, ja at
Vi tro det hensigtssvarende at meddele vore Læsere det Vigtigste
heraf, om vi end skulde komme til at anføre Ting, der ere tem-
melig bekjeudte.
Efter at have skildret Finmarkens fysiske BeskalFenhed, navnlig
gjort opmærksom paa Fjældenes ringe Højde og Fjordenes Frihed for
Is om Vinteren samt fremhævet, hvor fortrinlig især Altenijorden er
skikket til Søfæstningsanlæg af første Rang, vedbliver Forfatteren:
«Saadan er Landets almindelige Udseende; men nogle ganske sær-
egne Omstændigheder tiltrække sig Opmærksomheden i St. Peters-
borg. Altenelvens Kilde ligger nærved Muonio, som tilligemed
Torneå danner Grændseskjellet mellem Sverig og Rusland. Torneå
er sejlbar saavelsom Alten. Men fra denne Flod indtil den inderste
Ende af Altenfjorden er der en Vej, ikke ordentlig banet, men dog
tilgængelig. Tætved Torneåelven og ved Alten kan man faa Heste
nok til at fare over Bjergene, og denne Rejse er hverken lang eller
besværlig; man har set Kviuder gjøre den om Vinteren og trække
deres Børn efter sig i Slæder. Dette Overgangsted passer ypperlig
til Ruslands Planer. Thi, nåar nogle russiske Batailloner gaa op
fra Byen Torneå, kunne de paa et Par Uger gjøre sig til Herrer
over Altendalen og naa Fjordens Bredder. Hvis hermed forbandtes
et Søtog fra det hvide Hav langs Kysterne, vilde Vanskelighederne
ved Landets Besættelse ikke være store," ettersom der paa hele
Kysten ikke findes et eneste befæstet Punkt undtagen det aldeles
utilstrækkelige, forfaldne Vardøhus." Forf. berører derefter de
tidligere Grændsestridigheder, samt Overens komsterne i det 13de
Aarhundrede, og nævner Lyngstuen midt imellem Kola og den nuvæ-
rende Grændse som det vestligste Punkt, hvortil de russiske
Skattekrævere maatte komme, medens de norske Konger maatte
kræve Skat indtil Veleaga ved det hvide Hav. Han paaviser, hvor-
ledes senere, fra Peter den Stores Tid, Russerne bredte sig mer og
mer mod Vest, idet de russiske Fiskere først gjorde sig til ude-
lukkende Herrer over de fælles Floder og Søer, dernæst gik langs
Finmarkens Kyster og i Begyndelsen af dette Aarhundrede rejste
deres Træskure paa norsk Grund, ja overvintrede i Vardøhuses
forladte Kaserner. Efter Norges Forening med Sverig blev man
opmærksom paa Faren og protesterede hos den russiske Øvrighed
i Kola. Senere benyttede Alexander et i sig selv meget uskyldigt
Skridt af Carl Johan til at true sig til en betydelig Udvidelse.
Carl Johan havde solgt nogle gamle Krigsskibe til de sydameri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
