Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindet lader som ingenting,
Er dog et lønligt kildespring,
og skolesangens intonering:
Hvad solskin er for det sorte muld,
Er sand oplysning for muldets frænde,
Langt mere værd end det røde guld
Det er sin Gud og sig selv at kjende.
Dette hans aands særpræg, at han, straks han sang, følte
sig som hele slegtens repræsentant, at det individuelle hos ham
altid søgte at tjene det almene, har gjort, at ogsaa
leiligheds-sangen og salmen i sig selv blev til festligt udtryk for almene
stemninger og følelser, hvorfor hans leilighedssange meget lettere,
end det pleier at være tilfældet, kan gjøres anvendelige for
senere leiligheder.
I vor tid, subjektivismens tid, er Grundtvig en
ejendommelig fremtoning: med al sin særhed dog en folkeskald som
faa, saa den tid kanske vil komme, da han staar for
bevidstheden ligesom Homer og de gamle mythiske sangere, som det
i en enkelt mand personificerede folk selv.
Eksempelvis kan saaledes nævnes den vidunderlige
bryllups-salme :
Det er saa yndigt at følges ad.
Hvem skulde tro, at denne den mest omfattende og for
de fleste samfundsfester egnede, ordsproglignende salme egentlig
er en leilighedssalme, digtet til en saa speciel begivenhed som
en vens sølvbryllup?
Og dog er det saa: Salmen blev digtet til sogneprest
Peter Fengers sølvbryllup 3die juni 1855. Sidste vers lød
nemlig oprindelig:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
