Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Forsog, der viser en så dårlig Overensstemmelse, må dog nærmest
kaldes ubrugelige til at udlede Gjennemsnitstal af, idet det jo beror på
en ren Tilfældighed af hvad Art disse Gjennemsnitsresultater bliver.
Særlig påfaldende er det også, at Thomasfosfatet i det hele taget i
disse Forsog kun har givet ret tarvelige Resultater. Dette kan nu dels
ligge i, at den af Marek benyttede Forsogsjord i og for sig var så
fosforsyrerig (ved Udkogning med koncentreret Syre oplostes ifolge hans egne
Analyser fra 0.2 3—0.4 2 % Fosforsyre), at den ikke reagerede på
Fosfor-syregjodning, dels måske også i at det af ham benyttede Thomasfosfat
har været af en sæiiig tungt oploselig Beskaffenhed. De senere Års
Undersogelser har jo netop lært os, at Thomasfosfatets Fosforsyre kan
have en overordentlig forskjellig Oploselighed og dermed også en
til-svarende forskjellig Virkeevne. Og om der end kan være nogen
Beret-tigelse i, at man af og til har villet gjore gjældende, at
Superfosfatfos-forsyren ikke egner sig til at bruges som Målestok for andre Fosfaters
Virkningsevne, da den selv vil have en forskjellig Virkningsevne på
forskjellig Jordbund, så gjælder en sådan Anke dog i endnu långt hojere
Grad om Thomasfosfatet. Når man derför af Maretts Fors0g har villet
udlede det Resultat, at Benmelets Fosforsyre gjennemsnitlig må siges at
være af lige så god Virkningsværdi som Thomasfosforsyren, så kan denne
Slutning med lige så fuld Ret drages i omvendt Retning, d. v. s. at
Thomasmelets Fosforsyre i disse Forsog har virket lige så slet som
Ben-melsfosforsyren. Sammenligner man endvidere Virkningen af
Benmels-fosforsyren med Koprolitfosforsyrens, som dog så godt som alle Sagkyndige
er enige om ikke at ville tage i Forsvar, så ses det, at det Forsvar, som
Maretts Forsog skuide være for Benmelets Gjodningsværdi, egentlig
redu-cerer sig til et Intet, ja den stiller sig efter disse Forsog endog ikke
ubetydelig slettere end efter Wagner’® Forsog.
En anden Autoritet, der angreb Wagner’® Resultater på det her
om-handlede Område, var Prof. Holdefleiss1) i Breslau, der skjondt han ikke
selv har udfort særlige sammenlignende Gjodningsforsog över dette
Sporgs-mål, dog må anses som en erfaren Kjender af Benmelets Natur og
Egen-skaber. Han tager det omhandlede Gjodningsstof stærkt i Forsvar, og
beråber sig på den utvivlsomme Erfaring, som så månge höjt ansete
Landmænd har gjort över Benmelets gode Virkninger, og nævner Exempler
på, at i de Kredse, hvor han er godt kjendt, er det ikke ualmindeligt,
at når den disponible Staldgjodning ikke rækker til til Gjodsling af hele
Hvedeageren, erstattes den manglende Gjodning på en Del af Ageren
med Ben mel, uden at man deraf sporer nogen Nedgång i Resultatet.
Herved må’ det dog bemærkes, at for det förste er der ingen der
har benægtet at Benmelet overhovedet kan have gunstige Virkninger, men
de Erfaringer som der her sigtes til, er dog ikke noget Bevis for, at det
er på Grund af sit Fosfor sy reindhold at Benmelet har virket.
De normale gode Sorter af Benmelet indeholder, som det vil
erin-dres, efter alt Knoglefedtets Fjernelse endnu hele Knoglemassens ovrige
Indhold af organisk Substans, hvilket udgjor 30—40 % af det fedtfri
x) Holdefleies: Das Knochenmel. Berlin 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
