Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Da hele Benmelsindustrien således fandt sig truet på sin Existens
ved de i Darmstadt vundne Resultater, henvendte Föreningen af tyske
Benmelsfabrikanter sig til Chefen for den landbrugskemiske Forsogsstation
i Halle, den nu afdöde Prof. Märcker, med Anmodning om at være
Opmand i denne Sag og afgjore den ved en grundig experimental Pr0ve.
Märcker var efter de Erfaringer han tidligere havde gjort med de
af ham selv udf0rte Markfors0g vel tilbojelig til at tilskrive Benmelet en
heldigere Fosforsyrevirkning end Wagner. Da Märcker påtog sig det
nævnte Hverv S0gte han at tilvejebringe så gunstige Forsogsbetingelser
som muligt for Benmelets Virkning ved at benytte först og fremst en
fosforsyrefattig Sandjord til Forsogene; dernæst lod han Afgr0derne
ud-vi kle sig til fuld Modenhed i Stedet for at Wagner plejede at h0ste dem
i grön Tilstand efter nogle Ugers Væxt. Men ievrigt optog han Wagner^
Fors0gsmetode med Kulturer i Zinkpotter, der rummede hver 6 Kg. Jord,
idet han udtalte at der ikke kunde være nogen T vi vi om, at dette
over-hovedet var den eneste Made, ved hvilken man kunde komme til
Af-gj0relse om et Stofs Gjodnings værdi. Metoden havde allerede ved
Be-stemmelsen af Thomasfosfatets Værdi og af den relative Gjodningsværdi
af Salpeter- og Ammoniakkvælstoffet vist sig så pålidelig, at der ikke
var nogen Grund til at tro, at den vilde vise sig mindre pålidelig ved
Undersogelsen af Benmelets Værdi. Om man end mod denne Metode
har indvendt, at Væxtbetingelserne er forskjellige fra dem der her sker
i Landbrugets Praxis, så må det vel erindres, at der her jo kun er
Tale om Sammenligninger af forskjellige StofTers Virkning, og den
Afvigelse fra Landbrugets Væxtbetingelser, som er en F0lge af
Forsogs-karrenes Begrænsning, er i al Fald lige for alle de enkelte Forsog.
Ende-lig virker de ejendommelige Forhold i Forsogskarrene så overvejende i
befordrende Retning, at man bor kunne gå ud fra, at det
Gjodnings-middel, der ikke under Karforsogenes gunstige Omstændigheder viser en
tydelig Virkning, vil endnu mindre kunne ha ve nogen Virkning på Marken,
hvor Betingelserne langtfra er så gunstige.
Det Benmel som benyttedes ved Märcker b Forsog, der tog sin
Be-gyndelse i 1892, var af 4 forskjellige Afstamninger:x)
råt, limholdigt Benmel.........med 15.02 % Fosforsyre og 5.8 3 % Kvælstof,
limfrit Benmel ..................... » 31.21 » » » 1.61 » »
dampet » ..................... » 22.7.7 » » » 4.92 » »
blandet (råt + limfrit) Benmel » 24.2 8 » » » 3.3 7 » »
Hvert enkelt Forsogskar fik en GJ0dsling af 10 Gr. kulsur Kalk
foruden Kalisalt og Kvælstof; Fosforsyremængden udgjorde i de Kar, der
ikke skuide tjene som udgjodslede Kontrolkar, dels en svagere Dosis af
0.6 Gr., dels en stærkere af 1.5 Gr. Fosforsyre enten som Superfosfat
eller som Benmel.
Ved det lste Års Forsog i 1892 viste det sig nu, at der ikke var
nogen væsentlig Forskjel i Virkningen af de forskjellige Benmelpræparater.
Tillige var Virkningen overhovedet meget ringe, thi idet vi her kun an-
l) Deutsche landwirthschaftliche Presse 1895. Nr. 56, 57, 58, 59, 60, 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
