Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Her ser vi altså Exempler på, at ved i og for sig klanderkise Forsog
anstillede i Forsogskar, og som på andre Områder viser smuk
Overens-stemmelse med Wagners Resultater, har Benm elsfosfor sy ren vist en
Virkning, der i de f0rste Afgroder står på Höjde med Thomasfosfatets, i en
længere Række af Afgroder endog övergår Superfosfatets.
Uagtet der i det sidstnævnte Forsog var blevet tilfort Jorden kulsur
Kalk i en Mængde af 1,000 Kg. pr Kar, oplyser Kellner, at denne
Mængde dog ikke forslog til helt at ophæve Humussyrernes sonderdelende
Virkning på de lettere angribelige Fosfater, og ved at söge efter Årsagen
til den væsentlige Forskjel der med Hensyn til Benmelet bestod mellem
hans og’ de Wagner-Märcker’ske Resultater, bliver han tilbojelig til at
antage den begrundet i den större eller mindre Rolle som den kulsure
Kalk har spillet i de forskjellige Forsog. Medens nemlig Jorden ved
Kellner’s japanesiske Forsog trods Kalktilsætningen havde en sur Karakter,,
benyttede Wagner og Märcker Jordarter, der enten af Naturen var
ganske kalkrige (i Wagners Forsog holdt Jorden ca. 3—7 % kulsur Kalk),
eller hvor man ved kunstig Kalktilforsel havde neutraliseret Jordens
sonderdelende Virkning. Kellner sogte derför efter sin Tilbagekomst til
Europa nærmere at belyse dette Sporgsmål gjennem flerårige
Gjodnings-forsog1) med Jordarter, der ikke havde nogen större Humusrigdom, (ca.
2—21/2 %), og kun indeholdt Spor af kulsur Kalk och hvor Benmelet&
Virkning provedes dels med, dels uden Tilskud af kulsur Kalk, og
des-uden i Forhold til vandoploselig Fosforsyre i Superfosfat og citratoploselig
Fosforsyre i Thomasmel.
Det viste sig nu, at om G jodsling og Kalktilforsel fore toges allerede
om Hösten for at tjene til Produktion af Hostsæd2) havde et Tilskud
af kulsur Kalk ikke nogen skadelig Indflydelse på Superfosfat- eller
Thomasmélfosforsyrens Virkning, hvorimod Benmelsfosforsyrens
Virk-ningsevne af det tilsatle kulsure Kalk blev nedsat til 33 % af
Virkningen i de ukalkede tilsvarende Kar. Hvor der ikke var tilfort
kulsur Kalk fandt Kellner, at 10 forskjellige Benmelssorter gjennemsnitlig
havde vist en Fosforsyrevirkning, der kunde sættes til 62 % af den
vandopl0selige (eller citratoploselige) Fosforsyres.
Bestemmelsen af Torstoffet i de i grön Tilstand skårne Avlinger viste
folgende Resultater, idet Betegneisen »lidet Fosforsyre» betegner, at i den
pågjældende Forsogsrække svarede Fosfatgjodningen pr Kar til 0.2 5 Gr.
vandoploselig Superfosfatfosforsyre, 0.2 5 Gr. citronsyreoploselig
Thomas-fosforsyre eller 0.4 Gr. Benmelsfosforsyre; »meget Fosforsyre» angiver
den dobbelte Dosis pr Kar. ;
*) Sachsische Landwirthschaftliche Zeitschrift 1900, Nr. 26; deutsche
Land-wirthsch. Presse 1900, Nr. 52 og 1901, Nr. 23—24.
2) Den udsåede H0strug blev ved Forsoget i Löbet af Vinteren så beskadiget af
Frost, at Forsogskarrene måtte omstikkes påny om Våren, og tilsås med Vårrug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>