Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
et Par Seinestre bare herpaa og hadde Tid og Interesse for ät gjennem
arbeide Faget grundigt, vi opnaadde herved ät erhverve en ganske
vserdi-fuld Kunskapsmasse og et ut murket Kjendskap til Stoffernes Egenskaper
og ind hyrdes Forhold.
Men selv vi, som er Fagkemikere, maa vel faa Lov ät si, ät den
Nytte vi har hat av vört Studium av kvalitativ Analyse for de fleste av
os har vseret minimal, og den derved erhvervede Kundskap har vaeret
dyrekjöpt. Hvormange av os har siden vor Eksamen utfört en
fuld-steendig metodisk kvalitativ Analyse? Og hvormange av os har
Anven-delse herfor uten netop for ät undervise unge Studerende, for hvem
dette Fag kun er en Byrde som de aldrig i Livet faar nogen som helst
Bruk for?
Lat saa vsere, ät den kvalitative Analyse for enkelte av os har en
saa-dan Betydning ät den ikke bör vsere ukjendt for nogen fuldt utdannet
Kemiker, saa er den dog baade en saa vanskelig Disiplin og en saadan
Spesialitet, ät den snarere hörer hen i Siktningen av hele Studiet som
en ganske sseregen Gren av den »anvendte Kemi» end som et
grund-Iseggende Fag som Begyndere skal stilles lige överfor allerede i sit
Studiums Iste Aar.
Men med ai Respekt for J. v. Liebig, som indförte den kvalitative
Analyse i den Stilling, som den hittil har indtat ved Undervisningen i
de kemiske Laboratorier, og med den dypeste Veneration av min egen
store Forgisenger Anton Rosig, som i 1865 uttalte angaaende
Undervisningen i Kemi her paa dette Sted:1
»Den kvalitative Analyse er nemlig, naar den drives paa den rette
Maade, det bedste Middel, hvorved Begyndere kunne giöres fortrolige
med Stoffernes Egenskaper og Forhold til hverandre, og den egner sig
desuten ganske ypperlig til ät utdanne Elevernes lagttagelses- og
Qransk-ningsevne», . . ikke ät tale om den ophöiede Mening som mine egne
Lse-rere, hvis Minde jeg ssetter höit, saavel C. T. Barfoed som 8. M.
Jor-gensen hadde om dette Fag, saa tror jeg ät vi Lserere i vor Tid vil gavne vört
Samfund, naar vi lar den kvalitative Analyse utgaa av den almindelige
Kemiundervisning for Ikke-Kemikere. Naar nemlig disse Studerende
kommer paa Laboratoriet, hvor de venter, ät skulle Isere sit Pensurn i Kemi,
saa finder de herfor i Stedet et helt nyt Fag som yderligere foröker den
Byrde som Kemien i og for sig er for månge av dem, og om hvilket
de med Rette maa spörge: hvad Nytte har vi dog av dette?
Den Evne som Faget skulde ha til ät utdanne Elevens lagttagelsesevne
m. m., fremtra3der jo kun hvor Faget studeres med Liv og Interesse, og
hvor der kan afses tilstrsekkelig Tid paa det, og da finder vi den samme
Evne hos enhver Naturvidenskap, for ikke ät utvide Omraadet til
overho-vedet ethvert Fag, som man studerer med Interesse. Det vil da vsere bedre
anvendt Tid om Ingeniören ser paa forskjellige Maskiner, om
Landmanden utvikler sit 0ie ved ät studere Husdyrerasernes eller
Plantevarie-teternes Ejendomeligheter end om de, for ät l ser e sit eget Erhverv, först
1 Se John Sebetien: Det kemiske Studium og det kemiske Laboratorium paa
Aas 50 Aar 1859—1909. — Norges Landbrukshöjskoles Aarsber. 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
