Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 37. (976.) 12 september 1900 - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618
SVENSK LÄRARETIDNING.
N:r 37
Från nordiska skolmötet
i Kristiania.
Broderliga ord.
En af glanspunkterna i det senaste
nordiska skolmötets förhandlingar var
utan gensägelse det anförande,
hvarmed Öfverläraren J. Nicolaisen å andra
mötesdagen inledde frågan om
»sam-arbeide mellem de nordiske ländes
barneskoler». En kort sammanfattning
häraf har blifvit meddelad redan i n:r
33 af denna tidning, men då det klara
och varmhjärtade föredraget synes vara
ett förträffligt uttryck för de tankar
och känslor, som besjäla den norska
folkskollärarekårens främste män,
återgifva vi det här i dess fullständiga
skick.* Det lydde enligt en af talaren
själf lämnad uppteckning sålunda:
En af vore st0rste digtere har sagt:
»Her er digtende träng gjennem arbeidets
gäng til ät 10fte vört folk, - blöt vi 10 f ter
i flok».
Og sandelig, ssetter vi det gom skolens
forrnaal ät Mte folket, det hele folk, öp
til sand og egte dannelse, - ät gj0re det
muligt for alle ät bli adelsmcend i tanke
og sind, da er det et svaert loft vi har ät
ta; da har vi ikke raad til ät undvaere
noget af den kraft som staar til raadighed.
Det taenker j eg maa bli helt og ubetinget
erkjendt af enhver, hvilket folk han end
hörer til.
Da gjaelder det ät nytte samholdets kraft.
Ganske vist er vi f0rst og fremst
hen-vist til ät höide sammen alle som arbeider
i og for samme folk. Erkjendelsen deraf
har da ogsaa i alle de tre nordiske lande
git sig et kraftigt udslag i oprettelsen af
Icer er f orening er for hvert enkelt land. Det
er en ypperlig ting. Af ganske hjerte
0nsker jeg vore landslaererforeninger held
og fremgang.
Men hvorfor skulde vi bli staaende ved
dette, ät slutte os sammen land for land?
Det er jo dog saa, ät vi her er tre folk,
- nei fire, fire! - hvis fraendskab er
meget mere ead en talemaade. Jeg skal
ikke pr0ve paa ät regne öp alt det vi har
faelles. Det er nok ät pege paa det som
fremfor alt andet repraesenterer freendskabet
og f sellesskabet: Vi f or staar hverandre, i
tale og i skrift.
Deri ligger den store mulighed for
sam-arbeide; men med muligheden er ogsaa
til-skyndelsen der, ja forpligtelsen. Vi har
ikke lov til ät vise frä os noget af det
som kan gi vört arbeide 0get styrke; fordi
vi ikke har raad til det.
* För att i vår mån bidraga till
förverkligandet af ett bland de önskemål, som i
föredraget framställdes, meddela vi talet på
norska. Till de läsares tjänst, för hvilka
språkformen möjligen här och där erbjuder
svårigheter, bifogas här några ordförklaringar.
Träng = trängtan, behof; et svcert I0ft =
ett tungt tag; talemaade = talesätt; fälles =
samfälld, gemensam;
Af denne tanke er de nordiske
skolemoder f0dt. Vi holder nu det ottende; maatte
det iöde og det 24de og det 32te o. s. v.,
uden ende, höides med samme lykkelige
festglaede som hidtil altid har vaeret disse
moders saerkjende! Maatte denne store
skole f est vende tilbage hvert 5 té åar uden
oph0r!
Ja, for det er en fest ät m0des, ät samles,
ät mindes örn ät vi staar månge, månge
sammen, og festglaeden er ikke mindre fordi
arbeidets älvor er med, ja kraever förste
ret.
Men disse festlige stevner er ikke nok;
fordi mere er muligt.
Det er muligt, det maa vaere muligt ät
vi tit og jevnt, saa ät sige daglig (naar det
ikke tages alt for bogstavelig) faar udveksle
tanker, erfaringer, forhaabninger,
tilskyn-delser.
Ikke gjennem hyppigere store m0der, det
er altfor tungvin t, og derigjennem naar dog
ikke alle f rem.
Ikke heller gjennem en organiseret
»nordisk laererf orening», tror jeg; ialfald ikke
til en begyndelse. Jeg er lidt raed for
organisation der h vor jeg ikke er ganske
sikker paa ät organismens sjael er tilstede.
Skj0nt det maa erkjendes ät denne tanke
ligger meget naer; og viser det sig ät
den vinder anklang - nu eller senere -,
skal saa vist ikke jeg vaere den som
rnod-saetter mig den.
Et godt varsel er det ialfald, og kanske
noget mere, ät de tre ländes laererforeninger
har sat hverandre stevne ved dette
skolemode; ligesaa ät ikke mindre end 6
forhan dlingsmoder har nordisk samarbeide til
gjenstand.
Jeg anser det for0vrigt ikke for min
opgave her ved dette store m0de ät s0ge
eller paapege en f uld I0sning af sporsmaalet
om hvorledes eningstanken bedst kan
reali-seres; jeg har naermest kun villet slaa til
lyd for den, paakalde interessen for’den;
saa haaber jeg ät opgaven finder sine folk.
Men to veie til maalet vil jeg faa lov ät
pege paa, saadan rent i sin almindelighed.
1. En meget betydelig udvidet og lettet
adgang til bes0g i nabolandenes skoler.
Hidtil er det vel vi nordmsend som har
saa-danne bes0g mest ät takke; men vi har da
ogsaa af og til hävt den glaede ät se
svenske og danske medarbeidere hos os. -
Jeg ved ikke om der gives statsbevilgning
til dette 0iemed i broderlandene, eller hvor
stor den i tilfselde er, men ät den b0r gives,
ligesom hos os, det tviler jeg ikke om.
Nu, vi for vor part har jo ikke store
ting ät byde paa, og ved et kortvarigt
be-s0g vil det jo altid bli noget tilfaeldigt og
spredt det man ser og laerer. Men et er
sikkert nok: samfundsbevidstheden vokser
ved det samvser som et saadant bes0g f0rer
med sig, og derved vindes en ganske
ube-regnelig, men derför ikke ringere, sum af
kraft.
scerkjende = kännemärke; stevne - möte;
hyppigere = oftare återkommande; tungvint
= tungrodt; saa vist = sannerligen; gjenstand
= föremål; slaa til lyd for - äska ljud
för, påkalla uppmärksamheten för; 0iemed =
ändamål; i tilfcelde = i så fall;
Nogen tusen kröner - ikke altfor faa
- paa de forskjellige ländes eller
kommuners budgetter til dette 0iemed vil saa vist
ikke vaere spildte penge.
Denne säg anbefaler jeg saerlig til
lands-laererforeningernes omsorg og kraftige tiltag.
2. Men det egentlige udslag maa
vist-nok litteraturen gj0re. For det förste maa
Icer erbog samling er bli en almmdelig ting,
og i enhver saadan b0r ikke blöt det
enkelte lands bogavl paa det paedagogiske
om-raade findes, men ogsaa det bedste af
s0s-kendlandenes.
Ät dette ikke blöt vil knytte baand
mellem os, men ogsaa mere direkte tilf0re vor
gjerning livskraft, det behöver jeg ikke ät
paavise naermere. Heller ikke det, ät denne
laesning nok vil gi smag ogsaa for anden
laesning fra s0skendlandene.
For det andet - og det laegger jeg st0rst
vegt paa - maa vi faa en forenende
periodisk fagpresse. Enten et nordisk skoleblad
- ugeskrift eller maanedsskrift - med
indhold afvekslende fra de tre lande, hvert
stykke paa vedkommende lands eget sprog.
Eller ogsaa inden hvert land et skoleblad -
et dansk, et svensk, et norsk - med en
staaende afdeling for meddelelser, dels om, dels
fra nabolandenes skoleverden, - ikke blöt
nu og da, men stadig, og ikke for magre.
- Vinder tanken anklang her, kan vist
skolebladene trygt gaa i gäng med dette.
Viser det sig gjennemf0rbart det jeg her
har pegt paa, saa tror jeg bestemt det skal
bli til glo3de for Nordens laerere og
laere-rinder. Og dette er mig en kjaer tanke.
Vi traenger glaede.
Men lige saa vist tror jeg det skal bli
til gagn for Nordens barneskoler, for
bor-nene, for folkene, - til uberegneligt gagn.
Ja, trodde jeg ikke dette, vilde jeg neppe
holdt tanken f rem.
Samarbeide mellem dem som har gjort
arbeidet for f remtidens folk til sit livskald,
- jo visselig vil det saette frugtl
Men jeg vil ogsaa ha b0rnene selv med
i samarbeidet, ja f0rst og fremst dem.
Det nytter ikke bare ät pleie toppen af en
plante; roden maa f0rst og fremst pleies,
- jordbunden omkring den bearbeides,
naering tilf öres; da f0rst kan vi vente sund
og kraftig vekst for f remtiden. Jeg tror
det er netop dette som endnu mangler: ät
faa b0rnene med. Jeg vil altsaa det skal
danne sig samfundy samf0lelse, samhold
mellem Nordens skoleb0rn.
De skal f0rst og fremst laere ät elske
sit eget land og sit eget folk. Ja, ganske
vist.
Men skulde faedrelandskjaerligheden bli
svaekket i veksten derved ät deres syn og
sind ogsaa rettes mot de fjernere
slegt-ninge?
Aa saa långt ifra! Da maatte ogsaa
selve faedrelandskjaerligheden ford0mmes,
bogavl = bokalstring, litteratur; gaa i gäng
med = begynna, taga i tu med; tränger =
behöfva; pleie = sköta, vårda; mangler =
fattas; svcekket = hämmad;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
