Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV
Med Hensyn til fcibetwrtiveroes Forbindelse med andre
Ord anmærkes, at, naar fler« Substantiver tilsammen adtrykke
een eneste Gjea6taod eller eet Væsen, sættes Genitivmærket kun
ved det sidste, som Ingjald illrådas iöd. Genitivmærket sættes
til Hovedordet, naar de uadskillelig dertil hørende Ord
indbefatte Preposisjoner, som: Kejsarens i Myssland førbund wied*).
Byers og Stæders Navne, som «endes paa en Konsonant, antage
Genitivmærke foran det Substantiv, sora udtrykker, hvad de ere,
som Götheborgs stad; Men de, som endes paa en Vokal, sæltes
ved Siden af Appellativet i Nominativ, som Upsala lån. — En
islandsk Lævning er det, at visse Preposisjoner styre Genitiv
i enkelte Talemaader^ og det endnu hyppigere end i Dansken, f. Eks.
till, inom, utom; det hedder saaledes: fara till kyrkas, HU qvarns,
till skogs; inom bords, utom skärs. I Udtrykkene: i somras, i Måndags
findes derimod Genitivformen, fordi et Ord er udeladt (Tid, Dag).
Substantiverne staa uden Artikler, naar man ikke mener
en bestemt, bekjendt Gjenstand i dens Helhed, men kun en Del,
eller et Individ af den Klasse, som Ordet betegner; som:
Religion (spår af religion) finnes i hvarje mennisko samfund; Vin
muntrar sinnet; Knifbladet år af jern; Hon er enka; Han är
soldat. Af øamme Grund udelades Artiklerne i Titler, som:
General Banér (een af Generalerne, ved Navn B.); Herr Thorild.
Desuden udelades de stundom for Kortheds Skyld, som i
Opregninger: Skepp, gods, manskap, allt sjönk; Han ror hvarken
hand eller fot* (Ellers skeppet.. .foten.)
Den ubestemte Artikkel i Entallet udtrykker ogsaa, at
Gjenstanden er ubekjendt og «forklaret, men antyder stærkere, at
der menes eet Individ eller een Del af en Helhed, som: ett lands
försvar• Ved Egennavne udtrykker det »een af en vis Slægt": Katl
åen elftes minister var en Oxenstjerna; eller udtrykker „en, som
er lig« den mest bekjendte af Navnet: f. Eks. en Sokrates.
Den bestemmende Artikkeiendelse fejes til et Substantiv,
naar del fremstilles som belyeadt, enten fordi man mener Gjen-
+) Derimod siger man i daglig Tale — ligesom i Dansken - :
Jrø-sarm i Rysslands ftirbmd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
