Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIII
som i Aktiv ere sammensatte, ere det og i Passiv og med de samme
Verber.
De passive Participier dannes dog ikke ved dette Tillag af£. Ikkun
de Verber, som have passivisk Form uden at kave passivisk Betydning,
og som følgelig mangle den aktive Form, danne Partis, paa andes, som
hoppandes. Dog bruges denne Form ogsaa i nogle Talemaader i de
transitive Verber, som: så till sägandes, väl förståendes. — Det
virkelige passive Part. er et Adjektiv, som i Entallets Fællesk. endes paa d
i første og anden Konj., men paa en i tredie; i Intetk. paa t i første
og anden Konj., men paa et i tredie. Flert. har e i første, men
baade e og o i anden og tredie Konj.
Supinum, der nærmest er at betragte som et Adverbium til det
passive Partisipium, skulde saaledes egentlig være ligt Intetk. af dette
dets tilsvarende Adj. og endes paa dt eller et’, men det endes nu paa tog
it5 f. Eks. i 1 Konj. Sup. kallat, Part. Pass. kallad, kalladt, kallade;
— 2 Konj. Sup. böjt, Part. Pass. böjd, böjdt, böjde (a); — 3 Konj.
Sup. tagit, Part. Pass. tagen, taget, tagne (a). Forskjellen er
saale-ledes mere tilsyneladende end virkelig, mere for öjet end for Øret«
Kun i et Par uregelmæssige Verber finder der nogen sand Forskjel
Sted, i det Part. har beholdt Verbets ældre og længere Form, men Sup.
derimod dannet sig af den nyere og kortere. Gå (forhen gångà) hedder
saaledes i Part. Pass. gången, gånget, men i Sup. gått. — Sup. har
hverken Kön eller Tal.
Af Hjælpeverberne, som for störste Delen frembringe Verbernes
Former, ere følgende ej blot uregelrette, men tillige ufuldstændige:
Præs. Infin. Præs. Indik. Imp. Indik. Partis. Supm.
Ent. Flert.
att skola skall skola skulle skolande skolat
må må må (måga) måtte
måste måste måste måste måst
töra tör töra torde torande tort
böra bör böra borde börande bort
lara4) lar lära
månde**) månde månde
*) Ved dette Ord, hvortil intet tilsvarende haves i Dansken, udtrykkes
en Formodning, som: han lär nu redan vara, han er nu vel
allerede.
**) Delte Ord, der svarer til det danske monne, er nu næsten forældet.
C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
