Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Substantivernes Böjning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r’et og l’et, hvorved saa en bliver til an. Det samme gjælder
om Ord, der ender pa ere, er og el. Disse sidste
sammen-trækkes desuden, som nedenstaaende Eksempler viser.
Enkelttal. Flertal.
kar ka(r)an kåre kara
kål kå(l)an
friere fria(r)n friere friera
finger finga(r)n fingre fingra
kättel kätta(l)n kiittle kättla
Der skal dog findes Undtagelser fra denne Begel, saaledes
fijol i bestemt Form bedde fijolen, snig el, sniglen.
Af Ord med forskjellige Særegenheder kan anføres:
Enkelttal. Flertal.
vang (Vogn) vangen vangne vangna
markne marken markne markna
afta aften aftne aftna
måra måran mårne mårna
mann mann miinn manna
da dan dage daga
sjö sjønn sjøge sjøga
snö snønn
Endelig et Par, hvis Flertal er som i Hunkjøn:
Enkelttal. Flertal.
bonne bonn bønner bønnera
se (Sæd) sen seder sedera
saaledes bøjes f. Ex. le (Led), sme, stri, ti.
Hunkjønsord danner Flertal ved at tillægge er eller, hvis
Enkelttal ender paa e, kun r. Bestemt Form i Enkelttal faas
ved at lægge a til den ubestemte Form, eller, hvis denne
ender paa e, at forandre dette til a. Flertal faas ved at lægge
a til den ubestemte Forms Flertal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
