Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
THORILD.
Ynglings Sjæl, hvordan han samler al sin Følelses og
sin Tankes Styrke, sukker inderlig efter det
guddommelige, kaster et begejstret Blik ud i den gryende Verden,
som lyser for hans Ungdom, og vover endelig deraf at
synge for os, hvad han tror mest skal røre og glæde!
Endnu staar han mere forbauset end henrykt over
sit store Foretagende, da Venner og Beskyttere
lykønske ham, og en eller anden særlig ivrig tror at tænde
det første Blus til hans Lykke ved at meddele Verden
hans Sang. Hvad i alt dette finder De, som ikke er
uskyldigt og helligt? Og skulde, min Herre! I, en
vitterlig Digtningens Fyrste, hvis vise Dom denne
Yngling med Ærbødighed har oppebiet, skulde I ikke
se dette uskyldige og hellige, — saa er Eders Sjæl
tabt for det milde og kongelige, som lever af Glæden
ved at beskytte, saa er denne Eders Sjæl kold og slet
og liden, og jeg drister mig til at erklære i rene Ord:
1 var ikke født til at regere. <
Der ligger megen Hjertets Dannelse i Ord som
disse. Kineserne skal have et Tankesprog, som Mødrene
indprente deres Børn. (»Siao-sin«): Gør dit Hjerte lille!
— en trist og sneversindet Livsvisdom. Den kritiske
Liberalisme har et bedre: Gør din Hjerne stor og dit
Hjerte stort! — at Du maa forstaa meget og elske
meget.
V. LIDNER.
Der var én samtidig svensk Digter, i hvilken Thorild
fandt det virkeliggjort, som han kæmpede for i Poesien,
og som hans »Gransker« derfor ikke blev træt af at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
