Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
FRU LENNGREN— I.EOPOLD.
med Velopdragenhed. Forstaa den svære Kunst at
ældes anstandsfuldt, — Naturen være her din Trøst
som og din Regel. — Den Sol, der synker ned, endnu
sin Skønhed har — og Skibet, som fra Havs sig ind
mod Havnen trækker — med sagte vugget Fart og
sammendragne Sejl — behager end vort Syn og holder
Blikket fast.«
Det gode Selskabs Tone og Takt udgør ogsaa
Leopolds æstetiske Sans. Hans Væsen øvede et Trylleri
over Omgivelserne ved dets fuldkomne Elegance og
Finhed. Her var ingen Affektation, men
Verdensmandens hele Tvangfrihed, og dog en instinktmæssig
Sjælens Tugt og Dannelse, for hvilken den
gammeldags Sirlighed og Artighed var gaaet over til at blive
helt Natur. Hans Prosastil og hans Digtning bevæger
sig paa samme Maade altid i Selskabstoilette og altid
med fuldendt Naturlighed deri: stedse har Tankerne
klaret sig og ordnet sig, for at træde frem i en
tiltalende og lettilgængelig Form, aldrig faar Følelserne
Lov at trænge sig frem i fri Tilstand, men først naar
de kan tale deres Sag i veltalende og beherskede Ord;
en vidtdreven Renheds- og Ordenssans skyer alt
overdrevent og affektert som ikke »god Tone« og lige saa
alt plebejisk og slobroksagtigt. Og saaledes forfulgte
ogsaa Leopold i sin bidende Kritik, der efter Kellgrens
Dod herskede diktatorisk, al Unatur og al Plumphed
som daarlig Tone, — det hysterisk overspændte i
Lidners Lyrik saavel som det gement anstødelige i de
Bellmanske Djurgårdsballer og »Krolag af halvdrukne
Doblere«, det fornuftstødende i de tyske
Spøgelses-ballader og det sentimentale i de tyske Romaner, der
begyndte at vælte ind. Hans Afhandling Om Smagen«
(1801) udtrykte, midt under den fra Tyskland alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>