Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU LENNGRF.N—LEOPOLD.
95
sværmeri, som havde hersket i hendes Fædrenehjem,
men som hun siden var voxet saa grundig fra, at gore
sig gældende i hende. Som det var bleven Mode i
de borgerlige Romaner og Skuespil, sætter hun stille
borgerlig Familieidyl op mod de fornemmes hoffærdige
og letfærdige Selskabsliv. Som de engelske
Landlivs-digtere eller Voss stiller hun Herregaardes og
Præstegaardes Liv op mod det larmende, spredende Byliv.
Bomenes uskyldige Liv skildres med sodligt Vemod
i samme Tone som i Baggesens »Da jeg var lille■<.
Og Kvindens Dyder bliver for hende som for Rousseau
— i Modsætning til for det 18de Aarhundredes
aandfulde Salondamer — stille og ærbar Huslighed.
Blaa-st røm pen søger nu at glemme sit Latin, koketterer med
sit Køkkenforklæde, og i sine bekendte Vers: Til min
Datter, ifald jeg havde nogen« indskærper hun: Vor
Politik er Toiletten, Kvinden skal ikke studere Aviser,
og hvis hun i det hele skal læse, »da gør det kort, at
Saucen ej skal koge over ; og hun slutter affektert:
»Nu er min lille Præken endt — og til min Søm jeg
gaar tilbage.«
Saaledes viser Fru Lenngren sig i sin Digtnings
Glansperiode mellem 1793 og 1800: let og forstandigt
jævnende Voltaire og Rousseau med hinanden, — altid
af en sund Munterhed, aldrig sværmerisk, men alligevel
med et klædeligt Stænk af Følsomhed, — altid af en
jævn bonsens, men koketterende lidt affektert med
enkel Naturlighed og Kvindelighed, — altid verdslig
og tilsyneladende fri, men dog med et begyndende
Stænk af »cant«.
Som Leopolds er hendes Digtarter Satire,
Læredigt og Idyl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
