Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t’R L’ LENNGREN—LE< )POLD.
97
maar osv. osv.; alt tegnes med en kolig Ironi, mer
end med velvilligt Humor, men dog med en vis
rousseauistisk, borgerlig Tendens.
Men det Digt, alle Modre kunde udenad og
gentog for deres Døtre, var Fru Lenngrens Leveraad til
sin imaginære Datter. Det er det kvindelige Sidestykke
til Leopolds »Gudfars Vise« og et gyldent Udtryk for
konvenabel, terre å terre Leveklogskab — af en egen
villet, lidt ironisk Trivialitet. Den kære Betty bor
lægge sig efter »en känslig glädtighet«, »ett gladt och
sedigt vett , et kvikt Hoved bor hun have, men tillige
et godt Hjerte; hun bor ikke saameget studere Boger
som Verden ved at gaa i Selskaber, og det klæder
hende ilde at studere Politik, — det er som om man
allerede saae en Skægskygge om hendes Hage. Hendes
Bestemmelse er at blive Mage og Moder, — om
Kærlighed tales ikke et Ord —; hun skal blive ordentlig
og virksom i sit Hus, flittig ved sin Syramme, ærbar
og yndefuld i Sæder og Klædedragt, og fremfor alt —
det lærer Livserfaringen Enhver — bor hun tage Verden
let; ret beset er Verden dog den bedste, man har.
Tag Skæbnens Hændelser kun let, — mit Barn! saa
blive de ej tunge — og mellem os, det er et Sæt, —
at selv som ældre synes unge.« »At bevare sig for
Rynker« er, efter dette Kursus i mondæn Levemaade,
Kvindens Livsopgave, som det for Leopold er Mandens
sidste Pligt mod Selskabet at ældes »med behag
Vedel. Svensk Romantik
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
