Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
li. HÖtJER.
abstrakt Tankegang og udtrykke sig med skarpsindig
Nøjagtighed uden at blive tungt og indviklet. Hans
Afhandlingsstil er klar og kraftig. Han vil, at Filosofien
skal gaa frem med matematisk Sikkerhed, og soger
i sit Hovedarbejde »Om Constructionen (1709)
Fundamentet for al menneskelig Viden saa grundigt og dybt,
som det 18de Aarhundrede aldrig havde kunnet finde
ned til. Han indpoder de unge en Trang til at
beskæftige sig med Erkendelsens og Tilværelsens inderste
Problemer. I Sammenhæng hermed er han — paa
samme Maade som Kant og Fichte — Apostel for en
ren, ideel, interesselos Kultur, i Modsætning til den
flade Nyttedyrkelse, der krævede »Oplysning« og Nytte
af Videnskab og Kunst. I Ian angriber atter og atter
med Foragt Populariseringen af Videnskaben som noget,
der strider mod dens høje Natur, og hans væsentlige
positive Bedrifter var at kæmpe for baade Digtningens
og Historievidenskabens Frihed fra Nyttens« Aag.
I sit Arbejde om den pragmatiske 1 Iistorieskrivning
forkynder han det ny tyske dybere Syn paa Historien
For det 18de Aarhundrede var Historien kun et
Magazin, hvoraf Filosofier kunde hente
Menneskekundskab og Illustrationer for deres Theorier om menneskelig
Egennytte og Beregning som Livets Drivfjedre, og hvorfra
Moralprædikanter og Retorer kunde hente afskrækkende
og efterfølgelsesværdige Exempler. Oldtiden bod paa sin
Cato eller Diogenes eller sin Gracchernes Moder til
Dydsmønstre, Middelalderen med dens Korstoge og det 16de
Aarhundrede med dets Hexcprocesser var Themaer for
Toleranceprækener. Alle Tider maaltes med det 18de
Aarhundredes Alen og brugtes i dets Interesser. Vi
har set, hvordan den gamle Botin saae Middelalderens
Munke og Nonner som »et skadeligt og foragteligt Ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
