- Project Runeberg -  Svensk romantik /
135

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B. HÖ1JER.

135

Det skonne er en selvstændig Form for det absolutte
ved Siden af Religion og Filosofi.

Af dette ophøjede Syn paa Poesien var Schillers og
Goethes Digtning fremgaaet. Schillerske — og tillige
Thorildske — er ogsaa Höijers nærmere æstetiske
Sympatier og Antipatier. Man kæmper mod den
akademiske »Smag« for det suveræne »Snille;« dette er
en Helt, med en Helts Udseende og Værdighed, med
hans uaffekterte Højhed og Anstændighed, hin er en
lille, pyntelig Ceremonimester. Han kæmper mod »Grace,«
Kvikhed, Elegance, Zirlighed, mod den »lille Smag,«
»den slikkede Maner« — for Alvor, Højhed, Entusiasme,
»det ukonstlede Udbrud af Ædelhed og Karakter og
af indre Styrke,« for alt det, Smagsdyrkerne kalde
uanstændigt, ubelevent, sælsomt, barbarisk. Shakespeare
sættes fiere Steder op som Monster overfor Corneille.
De franske Tragediehelte er unaive, de betragte sig
selv, er sig deres Ædelhed og Heroisme bevidste, er
derfor sentimentale, theatralske, overspændte.
Shakespeares Figurer har samme Naivitet som Antikens.

Veltalenhed og Retorik sættes udenfor det æstetiske,
ogsaa Satire og Læredigt. Heller ikke den
Kotzebue-Lafontaineske Rørelse er æstetisk. Det rørende »er
blot Indskrænkning og Virkelighed,’ det er
»modbydeligt at se blot Ulykke og Elendighed uden indre
Modstand derimod.« Derimod det patetiske, det tragiske,
det ophøjede er for ham — som for Kant og Schiller —
den højeste Tonart i Poesien. Den indre Modstand
mod Lidelser — det moralsk sublime — er den højeste
Skønhed. En Digtning som Gyllenborgs romerske
Stoiker-ode om Verdensforagt,« men ogsaa Shakespeares
Kong Lear og vel ogsaa Schillers Tragik staar for
llöijer som Ideal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free