Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l$2
SVENSK ROMANTIK.
Markvioler, den hvide, klare Skovsyre med de violette
Aarer, og for hver Dag kommer Solen højere op
paa Himlen, faar stærkere Magt, og paa en Uge
gør Plantevæksten i de lange Foraarsdage nord paa
større Fremskridt end paa 14 Dage. længer syd paa.
Jo længer siden det var, man saae Sommer sidst, og jo
pludseligere den længe savnede Gæst indfinder sig,
des mere fylder den alt levendes Hryst med Entusiasme.
— Og hele den korte, lyse Sommer har, her nord paa,
noget meget mere » romantisk« ved sig end længer mod
syd. De lyse Nætter, der blot er som en blundende
Dag, med Dagskæret tovende i Vest, til det lysner i
Ost. De lange Overgange i Skumring og Dæmring.
Hele det skære, spæde og fine, der er over
Vegetationen. Har Græsset og Træernes Plade i Sydeuropa
en tyk Kødmasse, en læder- eller metalagtig Hud, en
dunkel, blaagraa Farve, saa er i Norden Engenes Græs,
Birkens og /Espens Blade, de ny Skud paa Granen af
det lyseste grønne; Træernes Stammer er slanke og
yndefulde, Lovdragten er let og spinkel; og Blomsterne
i Mark og Skov er spæde Urter, uden svulmende
Bladkød eller Blomsterpragt, men med rene, skære
Farver og sod, krydret Aroma. Hvor er de lette og
gratiøse, de sidste Løvtræer, der følge op med mod
nord: Linden, Asken, Espen, Birken! De hvide
eller graagrønne, slanke Stammer, det letbevægelige
Bladløv, der stadig ryster og rasler paa de tynde
Stilke, de tynde, næsten gennemsigtige Blade, som
bryder Sollyset saa skært og let, Birkeløvets og
Lindeblomsternes Duft! Og hvor er det en fin og fager
Urteverden, som folger højst op i Norrland og op paa
Fjeldene! Tyttebærrets hvide og rødlige Smaablomster,
Fjeldlyngens violetblaa og rodviolette Klokkeblomster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
