Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c.ERMANSK IDEALISME.
•63
aabnede den græske Kultur, og i et halvt Aarhundrede
gennemtrækkes nu tysk Kultur af den græske: Heyne,
Wolff og Humboldt blandt Filologerne, Voss’ Homer,
Holderlins Hyperion, Goethe og Schiller og siden
Schlege-lerne betegne i Digtningens, Carstens og Thorvaldsen i
Kunstens Verden denne germanske Græcisering.
Samtidig gaar den gotiske Middelalder op for Tyskland.
Fra Momts, Herders og Goethes lille Flyveskrift i 1773
Von deutscher Art und Kunst,« fra Klopstocks
Hermann og Goethes Goetz v. Berlichingen var den tyske
Aand i et halvt Aarhundrede forkoglet af sin nationale
Fortid. Historieskrivningen blomstrer frem, den
ræsonnerer og generaliserer ikke længer blot, men kalder
svundne Tider dramatisk og fantasifuldt frem. Herder
er Indlederen af den filologisk-æstetiske Interesse for
alle Tiders og Landes forskellige Kulturer og
Nationalpoesi, som i »Stimmen der Volker in Liedern og i
Vom Geiste der hebræischen Poesi sætter sine förste
Frugter og siden i Schlegelernes Oversættelsesvirksomhed
gør sin rige Høst.
Ogsaa Naturens Rige oplod sig og virkede
befrugtende paa Digtningen. Hallers naturbeskrivende
Digtning var inspireret af hans Naturforskersyn,
Humboldts Jordbeskrivelse og Goethes Naturforskning var af
.-tørste Betydning for den tyske Poesi, og de samtidige
Opdagelser i Geologi, Botanik og Anatomi inspirerede
mægtig Romantikens Digtning og Filosofi.
Goethe og Schiller betegnede paa deres Højdepunkt
en foreløbig harmonisk Ligevægtsstand mellem disse
Bevægelsesretninger. De skabte et Ideal af ren
Menneskelighed, som ragede frit op over Virkeligheden, men
dog havde sine Rødder i Naturligheden — baade i
græsk og i tysk Jord, baade i Ifigenias Fædreland og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
