- Project Runeberg -  Svensk romantik /
185

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tngnér.

185

er hyppig udbedt, ogsaa rundt til skaanske
Herregaarde og Præstegaarde: snart korer man ud til Pastor
Kahl paa Norrvidinge, snart til Baron Gyllenkrok paa
Bjørnstorp, saa er man i Bispegaarden hos Faxe, for
hvis Frue Tegnér nærer Følelser, som han siden
overforer paa Datteren, saa igen ude paa Börringe hos Greve
Beck-Friis, hvis Sønner Tegner har informeret.

Han er tidlig i Ry som Skønaand, — om end han
længe slet ikke anede sit Talents Rækkevidde eller
forstod at tage det i Besiddelse. Med den Ordets
Veltalenhed, han havde arvet baade fra Fader og
Mormoder, brillerede han i Selskaber, og med versifikatorisk
Talent havde han fra lille af skrevet Digte og var snart
Lunds mest yndede Lejlighedspoet. Godmodig lod
han sig ikke nøde, naar det ved en Magisterpromotion
galdt om at skafte en versificeret Hilsen til Damerne
til Veje, eller naar en at Stadens Skønheder traadte
for Brudeskamlen, naar en Universitetslærer bares til
Graven, eller ogsaa der ved et muntert Kalas trængtes
til en droj Vise. Og Øjeblikkets Væsen, som han var,
inspireredes han af alle slige Lejligheder.

Han læste og elskede Poesi. Han tilegnede sig
de græske og latinske Forfattere med livfuld Sans
for deres stilistiske og poetiske Skønheder: saavel for den
Homeriske Billedbrug som for den latinske Veltalenhed
hos Vergil. Hans Stilsans blev væsentlig bestemt ved
dem. Nogle Forelæsningsudkast af Tegnér viser, med
hvilken Kærlighed han beskæftigede sig med Homer;
og Jonerens levende Anskuelighed, Virkelighedsbilleder
og lyse, menneskelige Hedendom trængte ind i Tegnérs
Sind. Saa var han videre opdragen i at beundre
Voltaire og fransk Poesi, Leopold og Gustaviansk Digtning.
Det stemte godt med den praktiske Verdslighed, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free