Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fjeijer.
291
karakteriserede han Sverigs Natur og Folk og de svenske
Konger med en Fasthed og Sikkerhed, der endnu staar
som klassiske. I Taler, som i den over Tegnér, og i
Recensioner, som i den over Atterboms Digte, lagde
Geijer en Kritikers poetiske Karakteriseringsevne for
Dagen. Men Sansen for det komplicerede, Afskygningerne,
det pittoreske manglede han ganske, — det han etsteds
foragtelig kalder »Kanterne i en Sag, som forst springer
i Øjnene.« Hans Blik viste netop sin Egentlighed, sin
Saglighed i straks at gaa lige til de faa Væsenslinier.
Ligesom hans Fremtræden ofte viste stodende Mangel paa
Hensyn, fordi Sagen var ham alt, saaledes gjorde Manglen
paa Sans for det pikante og facetterede ofte hans
Fremstilling tor Hans Karl Xlhdigt gav
Grundlinierne for Tegnérs Digt, men er ikke nær saa pittoresk
som dette. Hans Fremstilling af de svenske Konger
gav aldrig levende Portrætter, men drog de sikre
Grundrids op for Personlighederne. Hans Historieskrivning
savnede helt det konkrete, anekdotiske Liv. Hans
Digtning tegnede Kulturtyper, ikke Individer.
Geijers Blik og Gemyt hvilede ganske i de simple,
store Grundlinier for Tilværelsen. I Betoningen af dem
laa Tyngdepunktet for al hans Digtning, hans religiose,
filosofiske, historiske Virksomhed. Hans Gerning gik
derved Haand i Haand med de store Reaktionsbevægelser
mod det 18de Aarhundredes kunstige og forandrelystne
Kultur. Del var Exemplet fra de andre germanske
Lande, der lod ham lytte til Folkevisen og
Folke-musiken. Hans »Bjergmand,« der lever fjernt fra Livets
letfærdige Larm, er hentet fra Novalis. Hans >
Maj-betragtninger« er ganske Goetheske og tye — helt i
Goethes Aand — hen til Naturens stille, ordnede
Kredsgang som en Tilflugt fra Tidens Rystelser og dunkle
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
