- Project Runeberg -  Svensk romantik /
318

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3o8 POLYFEM Ot; FOSFORUS.

Ottaver, Sextiner og Sonetter i ét Klingklang — som
hos Tieck eller Oehlenschläger. Før havde man af
Poesien i jævne Trochæer eller Jamber og i klart,
simpelt Sprog faaet forstandige Tanker, sunde
Leveregler eller livagtige Smaaportrætter af Virkeligheden;
men dette — erklærer baade Leopold og Hoijer,
Tegnér og Ling — var jo barnagtig Lallen, blødagtig
og indholdsløs Sanseleg eller hysterisk Sværmeri.

Saa træffes der Mystik og Overtro overalt.
Blomster og Stjerner lever et indre Liv, der genspeiler
og fortolker Aandens Mysterier. Sælsomme
Corre-spondentser gaar igennem Tilværelsen, Drømmene
indeholder mere Sandhed end Dagens Liv. Fortidens Liv
gaar igen om Natten i den gamle Borgruin, Riddere
og Møer træder Dansen i den forfaldne Riddersal, og
blodige Genfærd staar op og krydser Klinger. Naturen
besjæler sig, og alle Folkeovertroens Skikkelser lever op
igen. Skogsrået begynder atter at raabe ad Jægeren
inde i Tykningen, Strømkarlen drager den unge Pige
ned i Bølgerne ved sin Harpeklang — som Eliekongen
eller Havfruen i Goethes Ballader, Necken sidder dybt
i Havet paa Diamantklippen« og slaar Guldharpen.
Al Folkets Mørkerædsel og Skovensomhedens
Pan-skræk vaagner op i Ballader; Naturen befolkes atter
af Sjælen med dennes egne Kræfter: de fristende
Lokkestemmer bliver til Ellepiger, det truende
Samvittighedsnag tvinger som en dragende Foss Synderen
ned i Dybet. Hvor maatte det ikke oprøre Oplysningens
Filosof Leopold at se os »nedflyttet under den
For-nuftsværdighed, vi har naaet«, at læse »Bruden fra
Korinth« med dens modbydelig unaturlige Usædelighed,
»de raaeste Tider værdig«. Eller den lyse Tegnerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free