Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
ATTEKBOM.
Betydning gennem de almene Stemninger og
Forestillinger, som for den fantastiske og spekulative Hjerne
knytter sig til dem. Derfor elsker Atterbom de
Naturtilstande, der mest uhindret tillader Virkeligheden at
forflygtiges og at flyde over i Drømme:
Sommeraftenens Dæmring, hvor »Livets Kærne fælder Skallen,
og liflig Musik spilles paa Hjertets Luth af Guds hellige
Engle,« og alle Fænomener i Naturen, som anslaar
Strenge, der klinger videre, langt hen over Sjælens
Toneregister saasom Toner, Stjerner, Fugle, Floder,
alt, der er ubestemt, flydende og flagrende. Og alt er
Mystik og Symbol for ham — som for Schelling, Novalis
og Tieck. »For hvar urbild, af vårt hjerta buren —
en motbild fods ur hjertat af naturen, hedder det i
Forsangen til Digtcyclen Blomsterne«. Poesien —
udvikler han — er »en evigAabnen af en evig
Hemmelighed, tilgængelig alene for klare, menløse, barnlig friske
Sind.« Naturen »forraader blot gennem Sindbilleder sin
glade, ydmyg drømmende Opfattelse af Gudvæsenets
første Aabenbaring.« Ogsaa det menneskelige, indre
Liv er i sit Urstof mystisk. Mystisk er alt det i Livet
reelle, umiddelbare, selvberoende; mystiske Fænomener
er al Tro, al Kærlighed, alt Venskab; al personlig
Tilværelse er en uafbrudt Fortsættelse af Underværker,
Religionen giver Nøglen til dem ved det højeste
Udtryk-for al Mysticisme: »Saaledes elskede Gud Verden.«
Mystisk er i Virkeligheden ethvert Menneske, som
ifølge Goethes Udtryk »aus dem Ganzen und im Grunde
lebt.«
Og her er vi naaet ind til Sjælen i Atterboms
som i al Romantik. Det mystiske Skær, som straaler
ud over alt og skinner hemmelighedsfuldt igennem Stene
og Blomster, den Tonedis, som klinger med udenom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>