Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35°
STAGNEI.IUS.
Englen i mørkebiaa, guldbræmmet Mantel paa Klippens
Top og ser tyst ned i Dalen. En Kurv Blomster har
han med, plukket af Engle ved Edens Floder. ȃn
Blomst gi’er han — til alle deraf, — en Skænk fra den
evige, — kærlighedsrige — Fader i Højden. — Til
Betragtningens Ven — en bly Viol, — en straalende
Lilje — til Samvittighedsfreden, — til Smerten en
Valmue, — til Glæden en Rose.« Men intet, ikke et
forfriskende Pust, ikke en kølende Taare har Englen at
give til Sjælens evige Savn.
Denne savnsyge Længsel, der bojer Hovedet tungt
som en dugfyldt Blomst paa sin Stængel og spejler
sig i Drømmens Vande, — den er den ejendommelig
nordiske Sjæl i Stagnelius’ Romantik. I denne
sygelige Eneboer, som om Formiddagen skrev Koncepter i
den kongelige Ecclesiastik-expedition,« men om Aftenen
paa sit Tagkammer langt ude i Fattigkvarteret, paa
Bagsiden af en allerunderdanigst Promemoria,« skrev
om »Sukkenes Mysterie,« eller Demitirgens Palads, og
som hjemkommen fra en lille Afstikker i Smaagaderne
skrev Hymner til sin himmelske Amanda, — i ham fik
Skilsmissen mellem Ideal og Virkelighed, mellem Animas
Himmellængsel og de Sanselighedens Lænker, der holder
hende fangen, en ganske anderledes smertelig Braad,
end for den harmoniske Atterbomske Fantasi. Skinnede
for denne overalt i Endeligheden, i Blomster og i Stene,
i Barndommen og i Riddertiden, det hinsidige skønt og
helliggørende igennem, saa sukkede her en strakt,
hvileløs Uendelighedslængsel, som led af Aandenød
under selve Himmelkuplen: »Ack brister ej
verlds-äggets — högbläa skal?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
