Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
ROMANTIKEN OG DEN NY TID.
repræsentation blev ophævet og en folkelig
Rigs-dagskonstitution vedtaget, skrev den firsaarige Mand
dybt nedbøjet over Landets Skæbne til en Ven:
Fuimus Troes. Det ærerige Sverige er nedsunken i
Demokratiets dybeste Snavs. Kong Karl har fort sig
selv og sit Land over Rubikon. . . . Hvem skal blive
vor Augustus, vor paa ny vaagnede Gustav lllr*
Gav Tiden saaledes Romantiken Uret Punkt for
Punkt, førte ogsaa indenfra den romantiske Udvikling
ud over sig selv, i Sverig som i de andre Lande. Og
i de fire store Aander, i hvilke de ny Bevægelser fra
Aarhundredets Morgen havde legemliggjort sig i svensk
Kultur, i Tegnér, Atterbom, Geijer, Almquist, kan man
følge, hvordan — hos hver paa sin Maade — det
romantiske bryder sig mod eller fører over i det
moderne.
Tegnér, der 1824 var bleven Biskop i Vexiø og som
saadan var Medlem af Rigsdagen, stod fuldt rustet
paa den politiske Arena og kæmpede i 30erne som en
rasende Roland mod »Aftonbladismen« og det
»konstitutionelle Gøglespil«. Det var hans Dyrkelse af det
kongelige, det aristokratiske og heroiske, der hadede
den demokratiske Lavhed og Middelmaadighed, og
oprørtes over »Nivelleringsaanden«; det var hans
Kærlighed til det ridderlige, generose, alle Luxusdyderne, som
ærgredes over alt dette evige, filistrøse Nytteraab. Han
drog i Taler og i politiske Digte — som det store
Digt »Georg Adlersparres Skugga till svenska folket
— til Felts mod »Udjævningsaanden og
»Smaaiig-heden«. Det var ogsaa den nedarvede Autoritetssans
og hans Herskesans, der oprortes mod disse » Skomagere ,
der vilde bestemme over Riget. I en Beretning om et
Besog hos Tegnér refererer Thomander allerede 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
