Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMANTIKEN OG DEN NY TID.
39 7
Liv eller i sin Embedsvirksomhed kunde han finde sig
i Regelmæssighed. Hans Selvraadighed lod sig ikke
beherske, vilde selv herske. Han vil tumle sig paa
egen Haand — »svare hver for sig, — jeg svarer for
mig« — han har stedse den »Vikinge«lyst i sig, som
han besang i sit »Iduna«digt. Hele denne Side i hans
Væsen havde ført til det Krav paa Personliggørelse,
som han stedse havde stillet til alt aandeligt Indhold.
Han stod altid imod de kvietistiske eller katolske
Tilbøjeligheder i Romantiken. Han var en dybt
protestantisk Natur. Han kaldte Sokrates den første
Protestant. Han krævede — som Gammelpietisterne —
Inderliggørelse, personlig Tilegnelse af Kristendommen.
Og det havde altid været ham magtpaaliggende at
forene dette Personlighedskrav med de sociale Krav, og
vise, at hint ingenlunde fører til Egoisme, men
tvertimod er »det sikreste Sammenbindingsmiddel«,
Denne Respekt for det personlige havde altid været
hans Liberalisme. Hvor andre saae en Masse, dér
saae han en Samling af Individer, hver med sin Natur
og sin Ret til Plads i Livet. Det var derfor, han altid
havde forsvaret alle smaa partikulære Samfundsdannelser
— Laug, Korporationer, Familien osv. — imod dem,
der vilde »drukne al Individualitet i det store abstrakte
Hele«. Revolutionens udjævnende Frihedsaand syntes
ham slet ikke i Familie med det, han kaldte »sin
Liberalisme«. — Men nu foler han dog
efterhaanden i 3o-erne, at det, der vil op, og det, han
har bekæmpet fra de konservatives højre Fløj som
noget uhistorisk og »samfundsopløsende«, det er
ogsaa, eller ialfald, i det ligger ogsaa netop et Krav
paa Personlighedens Frigørelse og Udvikling, ikke ud af
Samfundet, men tvertimod ind i offentligt Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
