Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Bredo Morgestierne: Nogle sidste Ord til Selvforsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE SIDSTE ORD TIL SELVFORSVAR. 347
Min förste Bemcerkning til Selvforsvar gjcelder Prof. H:s ironiske
U dtalelser om »den norske unionsvännen>
>, som »har staaet Begivenhederne
na:n, og som skulde sidde inde med >>vissa dyrbara statshemligheteri som
i sinom tid skola frälsa den hotade unionen >>. Lcesere af mine Artikle r
vil vide, at denne Ironi har faaet en feilagtig Adresse. Jeg har aldrig
prcetenderet enten at have staaet Begivenhederne ncer eller at sidde inde
med vigtige Statshemmeligheder. Men det vilde vcere besynderligt, om
enten Prof. H. eller jeg skulde vcere helt ubekjendte med de Erfaringer,
som praktiske Politikere har gjort, og at hentyde til saadanne Erfaringer
er dog vel ikke enstydigt med at gjöre sig til af at sidde inde med vig-
tige Statshemmeligheder.
Min anden Bemcerkning gjcelder min Orntale af den norske Grund-
lovs »Landvcernsparagrafa. Jeg gjorde i min forrige Artikel opmcerksom
paa, at Prof. H. havde n1isforstaaet mine U dtalelser herom. Min cerede
Modstander finder nu, at denne rnin Berigtigelse er »egnad at väcka en
viss förundran ». Som jeg skal tillade mig at paavise, cit.erer imidlertid
Prof. H. mine Ord paa en Maade, som man vistnok vil erkjende i langt
höiere Grad er skikket til at vcekke Forundring. Jeg udtalte i min förste
_
Artikel folgende:
>>Der kunde tale z’kke lidet for*, at det ligger i Unionens Natur, at
hvert af Rigerne er forpligtet til, hvis det maatte vcere nödvendigt, at
bidrage med alle sine Stridskrcefter til det fcelles Forsvar. Kommer
man til dette Resultat, vilde i paakommende Tilfcelde en norsk K~rigs-
minister eller Höistkommanderende trygt kunne scette sig ud over Grund-
lovens §. 25. lJ;Jen de bedste Grunde taler visselig for d en M ening*,
at, i Mangel af ncermere Regler herom, den i Unionen liggende gjensi-
dige Forsvarspligt er af et saa ubestemt Omfang, at det maa staa i det
enkelte Riges lVIagt enten ved en Bestemmelse engang for alle, eller ved
Dispositioner, beregnede paa det foreliggende Tilfcelde at tilbageholde
en Del af sine Stridskrcefter i Lokalforsvarets Tjeneste.>>
Efter denne sidste Mening, som jeg har erklceret for at vcere den,
for hvilken »de bedste Grunde talen>, maa da altsaa, saaledes som jeg i
min anden Artikel bemcerkede, »Grl. §. 2 5 ansees som en fuldt ud lovlig
og - forsaavidt for alle Vedkommende, altsaa ogsaa for en norsk Krigs-
minister bindende Bestemmelse».
Men hvad gjör nu Hr. Professor H.? Han citerer min Fremstilling
af den Mening, som jeg erklcerer for den urigtige, og stanser Citatet der,
hvor jeg begynder Gjendrivelsen af denne Mening, og Fremstillingen af
den modsatte, som jeg erklcerer for den rigtige, den, for hvilken de
bedste Grunde taler ! Og paa Grundlag af denne eiendommelige Citations-
n1aade dekreterer han, at jeg har gjort mig skyldig i »att förneka hvad
1nan en gång själf satt på tryck>>. .
Jeg frygter ikke for den upartiske L~sers Dom om, hvem af os to
det i dette Tilfcelde er, son1 er in culpa.
,,. Udhcevet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
