Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 2–3 - I unionsfrågan. Brefväxling mellan Björnstjerne Björnson och Harald Hjärne - IV. Björnstjerne Björnson: 6:te Feb. 1893
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I UNIONSFRÅGAN. 79
IV.
Hövik pr l{ristiania 6:te Feb. I893.
Hr. prof. 1-Iarald Hjärne !
Deres forrige brev var hyggeligt; kun fant jeg Deres forslag fan-
tastisk. Deres brev av 30:te Januar er overmodigt.
Kan vcere, at mit uttryk talemåter var galt valgt; jeg mente >)dog-
men, sådanne, som har kurs i dag, og som ingen har i morgen.
Et vcerre >)dogme>>-brev ~n Deres av 30:te Januar har jeg sjcelden
la:st.
Nu er det mit håp, at det svenske folk er en smule rimeligere cen
en Upsalaprofessor i dogmernes favntag. Det er mit håp, at det svenske
folk ikke vil holde det for en svensk (a:n sige for en europceisk) nöd-
vendighed at gjöre os urcet. Dette uttryk må jeg nemlig fastholde. ))Et
godt forhold>>, grum1et på selvbesta:mmelse for begge folk under samme
konge, er en retfcerdigere og derfor sta:rkere forening cen en, som kra:n-
ker den ene part. Dette er en sanhed av hel annen art cen Deres påstan
om »en europceisk nödvendighed», som krcever norsk avhcengighed av
svensk styre. Jeg noterer, at når det kommer til stykket, er De ikke
istan til at nmvne, hvori denne europceiske nödvendighed skulde bestå.
Hvad De rnener med »opgjöret» med Rusland, er ikke helt klart .
Mig forekommer forholdet at vcere dette: Skandinavien kan få betydning
for Rusland i en europceisk erobring; ellers har det ingen. Men Rus-
land kommer ikke frem i Europa uten over Balkan, eller i kamp med
fire stormagter for Balkans skyll. Intil denne kamp har ståt, vilde et an-
fall på os vcere hensigtslöst, ja, farligt. Er denne antagelse fejlagtig, så
er det fejlagtig at söke mening i et stort folks handling og plan. I hvert
fall skyller enhver, som kaller denne antag·else fejlagtig, at sa:tte op noget,
som ser rimeligere ut.
De taler om Ruslands attrå til en norsk (isfri) havn. I–Ier tar De
bestcemt fejl. Det er ikke en isfri havn, Rusland trcenger for sine transit -
varer, derav har det selv nok; det er vej, jcernvej frem til en sådan.
Önsker Rusland heller vej frem til en havn i Atlanterhavet a:n i Ishavet,
så synes mig, at dermed måtte vi hja:lpe det. Heller samme imödekom-
menhed som Preussen i sin tid har vist, cen her at holde en stående fare
til politisk bruk mot norsk selvsta:ndighed.
Når De taler om Rusland (og når De taler om unionen) synes De
at miskj ende Nordmcendenes loyalitet. Dersom historien rådspörges, vi-
ser Nordmc=endene sig som et loyalt fol~. Samrnenligning er uheldig,
men i en sådan vilde vi neppe tape overfor Svenskerne. I–Ier i Norge
er der bare en mening om~ at nårsomhelst Rusland (uten grun, uten
utceskning) overfallt Sverige, - tråss inbyrdes kja:vl, tråss grunlovens
§ 2 5, tråss al verdens forlokkelser, vi mödte med al vor lille magt og vi
var tro til vor siste cevne. Men jeg skyller jo at la:gge til, at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
