Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 7 - L. Dietrichson: Til erindring om Camilla Collett. Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
faaet den Egenskab, som man gjerne tilkjender Manden, men som han
sav-nede: den klare Refleksion, den skarpe, gjennemtrængende Dömmekraft; i
Kraft af denne Forskjel blev hans Virke lige saa meget, ja mere et praktisk
Virke udad, men hendes en stille, men dybtgribende Virken indad; men begge
to havde de det värme, flammende Hjerte og den lysende Genialitet. Vil
nogen spörge, hvo der var den störste af dem — saa gjerne for mig.
Det gjælder ganske om hende sel v, hvad hun etsteds i »I de länge
Xætter» siger om sin Broder, Henrik: »Hans Iver for Menneskehedens Sag
var saa brændende — enhver Nödlidenhed var selvskreven til hans Hjælp,
enhver Klage, der stöttede sig til et Skin af lidt Uret, af en Mægtigeres
Over-greb, kunde være sikker paa at finde et villigt Ore. — Afmagten var
Kla-gerens Ret!» — Men hos Henrik Wergeland, der fik dö i sin fagreste
Ungdomstid, netop som han var bleven Månd, parrede denne Hjertevarme for det
fortrykte, lidende sig med en ubændig Kritiklöshed, med en Handleiver, der
ikke undersögte, men kun gik paa — dette store, fulde Hjerte styrtede sig
altid för Tiden ud i Kampen, gik tilgrunde og fik sit Folks Kjærlighed som
^Glorie over sin Kiste», dets Taarer som »Regnbue over sin Grav» for at
bruge hans store Modstanders Ord–Hans Söster fik en tungere Lod: i
et långt, af Tab og Lidelser furet og saaret Liv at samle bitre Erfaringer, at
Iære Mistillid og Tvivl at kjende, at lide under Miskjendelse og
Misforstaa-else, og saa dog at gaa med Kvindens hele naturlige Frygt for Kampen, men
ogsaa med hendes hele värme Hjertelag frem til Strid for det undertrykte,
lidende. Og det sterkest lidende i Skabningen er i hendes Tanke, fordi
det lider bevidst, Kvinden. Og naar hun har skildret os sin egen Lidelse
som Toppunkket af det hele Kvindekjöns Lidelse, da slynger hun sin egen
Sorg långt fra sig: da staar hun op og kjæmper for det hele Kjön: »saa vil
jeg have det forstaaet, naar jeg kommer til at sige noget om det stakkels,
for-kjætrede Jeg.»
Hun kjæmpede dog ikke blot for Kvinden og hendes Emancipation, —
det er ikke blot Kvindens Lidelse, der bringer hende \ Harnisk, — ser hun
en Fattig, som lider Nöd, saa har hun en rig Almisse til ham — altid i
Stilhed. Af sine smaa, tarvelige Aarsindkomster — Enkepensionen og den
Digter-gage, der fra först af blev sat til det halve af vore andre store Digteres Gager —
»Mandsarbeide er jo altid værd en Mark mens Kvindearbeide koster 8 sk.», ved
De jo nok — af disse tarvelige Indtægter havde hun altid Raad at afse
en uforholdsmæssig stor Del for andre. Var der en af vore yngre Forfattere,
som hun troede trængte en Rekreation, saa sendte hun ham 100 Kr. til en
Fjordreise. — Presten paa det Sted, hvor hun trivedes bedst om Sommeren i senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
