Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 7 - L. Dietrichson: Til erindring om Camilla Collett. Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389 TIL ERINDRING OM CAMILLA COLLETT.
er nu engång denne Idealitetens Underström i de dybeste Naturer beskaffen
— og fremfor alt i Kvindenaturen. De Bedste blandt Mændene er större i
at handle for andre end i at lide med andre, de Bedste blandt Kvinderne er
större i at lide med andre end i at handle for andre, men hos C. C. slaar
denne Medliden paa ethvert Punkt om i Handling. Hendes Medliden forenede
i sig baade et mandligt og et kvindeligt Element, den var hverken helt
mand-lig eller helt kvindelig, den var helt menneskelig.
Det næste Element i hendes Væsen er hendes Aandfuidhed. Ja, hendes
Fölelse var forenet med en Aandfuidhed saa intens og stor, at hun ved disse,
da Lidelsen slog ud i Lidenskab, formaaede at omskabe et Samfund, hvor
man hidtil »kun trængte til travle og haar de Hænder, ikke til Aand eller for dybe
Fölelse» til et Samfund, hvor baade Aand og Fölelse endelig, om ikke helt,
saa dog i höi Grad er kommet til sin Ret paa det centrale Gebet, paa
hvilket hun paatog sig at virke. Dette Gebet var efter sin ydre Form det
kvinde-Iige Forfatterskab. Hun medförte ganske usædvanlige Betingelser for dette:
en fin Opdragelse, höit dannede Omgivelser og endelig — hvad der i hin Tid
var sjeldent — ogsaa Kjendskab til udenlandske Forholde og betydelige,
lite-rære Personligheder. Opdraget i Christiansfeld i et Par Aar fik hun, som
bekjendt, i 1834 Anledning til at fölge sin Fader paa en Reise til Paris og
senere i 1837 til et længere Ophold hos en bekjendt Familie i Hamburg.
Hendes Ungdom faldt i den Kampperiode af det unge norske Folks
Ud-vikling, der er betegnet ved hendes Broder, Henrik Wergelands Optræden,
og hendes Stilling midt imellem de to stridende Parter, idet hun forenet med
Föreren for den ene Side ved Blodets og den dermed fölgende unmiddelbare
Sympathis Baand, indtraadte i Ægteskab med en af de mest fremragende
Med-lemmer af det andet Parti, det s. k. Intelligensparti, har sikkert bidraget meget
til at give hende det klare Overblik över norske Forholde, der udmærker alt,
hvad hun har skrevet. Men hendes Blik gaar långt ud over Fædrelandets
tränge Ramme; og til at udvide og styrke dette Blik har hendes allerede fra
Hjemmet medbragte, ved Reiselivet og ved Omgång med betydelige Personer
i Europas forskjellige Lande stadigt udviklede Dannelse mægtigt bidraget. Det
tör maaske ikke være for meget sagt, om vi paastaar, at Camilla Collett —
trods de mægtigere Aander, hun her har at konkurrere med, — er den unge,
norske Literaturs förste Stilist, om vi med Stil tænker paa Evnen til at slutte
Udtrykket nöiagtigt og elastisk om Tanken.
Denne Evne har gjort hendes Fortællertalent i höi Grad tiltrækkende og
hendes Polemik træffende og farlig. Man har derför vistnok seet månge
over-legent ryste paa Hovedet ad hendes Ideer i Kvindesagen, men ikke én for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
