Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSK LYRIK.
627
Vi kasta undan hennes lånta dräkt.
Vi trampa rökelsen till döds med ånger.
Vi bära heiine under glada sånger
ur husets kvalmiga alkover
till dörrens tröskelsten, där dagens vind
och första ljusning färgar hennes kind.
Den jungfrun är ej död, hon sofver.
Hvis vor Søster endnu sover, kan vi ialfald lykønske hende med,
at hun sover under smukke Drømme.
*
Er saaledes Heidenstam den skjønhedsfyldte og skjønhedshungrende
Livsglædes Tolk, er Tor Hedberg i lige saa utpræget Grad
Tung-sindets. Det er et Tungsind, som hos ham mindre synes at være
frem-kaldt af ydre Begivender og skuffede Illusioner end at være selve hans
Væsens inderste Grundtone, — det er ikke Förtvivlelsens eller
Blasert-hedens weltschmertz-sukkende Følelse, men den mandige Resignations
og det grublende Älvors. Derför gaar der gjennem hans Digte en så
eiendomlig dyster og dæmpet Klang, — de er mere Tankens og
Forstandens Børn end Stemningens og Fantasiens.
Der er i Hedbergs Samling et meget originalt og meget
karakteristisk Digt, betitlet »Melancolia», skrevet som Tekst til eri Radering af
Albrecht Dürer. Dig anraaber jeg ikke — siger Digteren — du
rødkin-dede Glæde, som leger paa Barndommens Blomsterenge; ei heller dig,
frygtsomme Kjærlighed, som digtede Evighedsdrømme om glødende
Kinder; dig anraaber jeg heller ikke, forfængelige Kundskab, som intet har
at byde, naar Døden kommer og den store Facit skal skrives; ei heller
dig, trodsige Vilje, som ufortrødent bygger paa din stedse ramlende
Bygning; nei, hvad jeg anraaber, er dig, du barmhjertige Sorg:
Men du, grymma,
eljes hatade,
eljes undflydda,
som ej är bortskämd
med gladt välkommen,
men kommer objuden,
hälsad med fruktan,
hör, jag ropar dig!
Har du en plåga
ännu till öfverlopps,
har du en smärta,
som ej förslöats,
har du ett kval,
som ej förtröttats,
så var barmhärtig,
skänk mig en almosa
ur ditt lidandes
ymnighetshorn!
I mere veltalende ord kan Sorgens Evangelium ikke forkyndes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Feb 20 23:17:38 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/svtidskr/1895/0633.html
