Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Nordens Sydgrænse og Sönderjylland. Av Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Fabricius
t. Eks. naar Beboerne af Landsbyen Fröslev paa dansk Grund
maa opsöge deres gamle Familiegrave paa Hanved Kirkegaard
paa tysk Grund. Men nogen Hindring for at komme fra Syd til
Nord, eller Nord til Syd, frembyder Skelbækgrænsen ikke.
Der-imod skal man mod Öst, ved Flensborgfjord, ikke göre månge
Skridt syd for Grænsen, för man hörer, at tysk Sprog og Sindelag
nu er fremherskende, og selv om man i Midterlandet og mod Vest
kan færdes 1—2 Mil syd for Grænsen i en overvejende dansktalende
Egn, vil man ved Samtale med Beboerne opdage, at Flertallets
Sympatier er tyske. Grænsen af 1920 er ikke en naturlig, men en
Sindelagsgrænse. Naar visse Kredse i Tyskland i Modsætning
hertil kræver Kongeaagrænsen tilbage, er Svaret herpaa, at den
Grænse, som Preussen og Östrig ved Vaabenmagt tvang
Danmark til at modtage 1864, hverken var naturlig eller folkelig. Her
rinder den smalle Kongeaa gennem et frodigt, ensartet
tætbefol-ket dansk Landskab, og i mere end 90 Procent af Böndergaardene
mellem Kongeaaen og Skelbækken vilde en fremmed allerede för
3914 være blevet svaret paa Dansk, i mere end 75 % vil desuden
danske Sympatier have slaaet ham i Möde. Jeg skal senere komme
tilbage til denne mærkelige Kendsgerning, at der i Nordslesvig
altid liar været flere dansk-talende end dansk-siudede. Jeg skal
kun forelöbig göre opmærksom paa, at de fleste Medlemmer af
den tyske Minoritet endnu i Dag taler Dansk.
Syd for Grænsen af 1920 tales der — bortset fra det nævnte
Bælte mod Vest og en Del af Staden Flensborgs Befolkning —
altsaa overvejende Tysk; paa Landet Plattysk, i Stæderne
Höjtysk. Som vi hörte, er de faa dansktalende Landsogne ikke en
Gang overvejende dansksindede. Og dog findes der en
dansksin-det Minoritet i Sydslesvig, ligesom der er en tysksindet Minoritet
i Nordslesvig. Men den förste er for en stor Del tysktalende,
ligesom Tyskerne i Nordslesvig overvejende er dansktalende. Hvad
er dette for besynderlige Forhold! I andre Lande, som t. Eks. i
Finland, plejer dog Sprog og Sindelag at dække hinanden.
Forklaringen er af historisk Art, skyldes Udviklingen.
Danmark har en Gang haft en Grænse, der for saa vidt var
naturlig, fordi den dannedes af en Flod (Ejderen), ikke som senere
af en Aa eller en Bæk. Endnu ved Begyndeisen af 1800-Tallet var
denne Grænse i det Store og Hele ogsaa en sproglig Grænse, og
den var tillige en national Grænse, for saa vidt som alle Slesvigere
i patriotisk Fölelse var knyttede til den danske Konge og den
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
