Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Charles Dickens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Charles Dickens
Som moralist glemmer Dickens aldrig, at den
virksomme hevn over ondskaben, gemenheden,
feigheden er latterliggjørelsen. Castigatridendo.
Han er derfor den eneste engelske moralist,
hvis indflydelse ingen kan unddrage sig ved
søvn. I Martin Chuzzlewit, vel et af hans
ypperste verker, har han for alle tider sat
den engelske hykler i stokken, uden at sige
ham et ondt ord. Han leger med Pecksniff,
han lader ham udfolde sin hovedegenskab i
alle tænkelige situationer, han forfølger ham
med sine smil med en tirrende overbærenhed,
der virker som drivhusvarme paa hallunkens
frækhed. Vi husker alle den scene i det Tod*
gerske pensionat, hvor Pecksniff i døddrukken
tilstand forestiller sine døtre for vertinden . . .
Mercy og Charity ... og han tillægger hik*
kende: not unholy names, I hope . . . Eller
da han i vertshuset «Dragen» varmer sin ryg
mod kaminilden, «som om han varmede en
enkes ryg eller et forældreløst barns ryg» . . .
Hans evne til at realisere alle muligheder for
en karakters udfoldelse under bestandig nye
omstændigheder udmerker Dickens fremfor
alle digtere. Han udtømmer aldrig sin viden
om et menneske i første omgang, han lagrer
erfaringer og henter dem frem, naar de aller*
bedst vil komme til sin ret. Derfor svulmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
