Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Gunnar Heiberg
elskende, hvor tunge af frodighed og sødme
. . det er klangene fra sangenes sang, som
toner igjen, det er vellyden af de ord, som
paa alle sprog er lige skjønne, fordi de be*
standig fødes paany i unge hjerter og formes
paany af unge læber. Og skrattende mod
denne velklang støien af en sprukken kas*
serollerøst, hvæset af en olding, der maa
bære tilskikkelsernes byrde paa sine ømme
ligtorne.
Ressmann er sprunget lyslevende ud af den
gamle komedie. Saa frit tumler nogen mo*
derne gammel mand sig ikke i sin gemenhed.
Ressmann stammer fra Moliére, han er i slegt
med Argan og Harpagon, men han er ikke
uvidende om komedie, han véd, at han ned*
stammer fra dem, og han er ikke blind for
sine eiendommeligheder, han er hvileløs i sin
selvironi, han græmmer sig over sin hæslig*
hed saa dybt, at han praier med den. Hr.
Stormoen spillede ham slig: som den, der
fraadser i selvudfoldelser. Han gider ikke
skjære falske tænder, fordi om han har en
ung hustru, han nøier sig med at vise Gud
og kvinden sine ensomt gjenstaaende giftbrod*
der. Saa fuldkommen er han fra digterens
haand, saa fuldkommen er han i skuespillle*
rens fremstilling, at vi gyser af velbehag, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
