Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Burgtheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Vil dan den
i huset, som ikke staar aaben for alle. Ikke
fordi hun angrer, hun har for god praktisk
forstand til at dvæle ved de ting, som ikke
kan gjøres ugjort, og den lille lykke hun
har, skyldes nu engang denne uregelmæssig*
hed i hendes liv; men hun kjender sin Hjal*
mar og véd, at han er høitravende. Gud
véd, hvordan han vilde tåge det!
Nu siger ikke alene Gregers Werle, men
det store publikum, som overfor kunsten og
især paa theatret aldrig gaar paa akkord med
sine overbevisninger: hele denne lille huslige
lykke, som hviler paa Gina, hviler paa en
løgn. Hun bedrager med hvert godt ord og
hvert smil. Frem med sandheden! Klarhed
i forholdet. Jeg indbilder mig, at Ibsens
mening ligesaalidt udtrykkes af kynikeren
Relling som af idealidioten Gregers Werle.
At menneskene lyver for hverandre for at
holde hverandre ud og skaffe sig fred, og at
de til en vis grad lyver for sig selv for at
holde livet ud, det behøvede ingen Ibsen
at komme og fortælle os. Vegten ligger ikke
paa det brutale ord livsløgn. Det er bare
Relling, som opfatter livet og menneskene
saa enkelt og uklogt. Det som gjemmes paa
mørkeloftet, er for hvert menneske livets og
den forkrænkelige lykkes hele indhold: det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
