Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 August Strindb er g
han kvæger sig ved livsaftenens ro, som kun
forstyrres af de mystiske fremmede, der er
flyttet ind i leiligheden over ham . . . leilig*
heden med de blodrøde gardiner for vindu*
erne. Disse beskjæftiger ikke alene hans ner*
ver, men paa en hemmelighedsfuld maade
hans tanker og halvbevidste erindringer. For*
øvrig hører vi om det, huset gjemmer, kun
vage hentydninger af en uhyggelig natur.
De mennesker, som tilbringer den lumre sen*
sommeraften ude paa bænken og taler derom,
er i den alder, da man begynder at se spø*
geiser og tro paa det forgangnes spøgelses*
agtige fortoning i virkeligheden. De har op*
levet saa meget ondt og set saa meget hæslig,
at selve livet skræmmer dem. — Jeg ønsker
mig ikke synet igjen, siger konditorens blinde
kone i kjelderen. Verden er ingenting at
se paa. Bedst var det ogsaa at være døv og
slippe at høre den. De luder mod graven,
og digteren sympathiserer med denne alder*
dommens ønskeløse færdighed med livet. Ta*
ler herren med den gamle konditor eller
denne med herrens bror, giver de alle tre
udtryk for den samme grundstemning overfor
det liv, som bestandig kun bedrog. De kan
ikke blive uenige, de har hver for sig levet
sig til det samme resultat: den passive resig*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
