Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Sygdomme i Fordøielsesorganerne - Diarrhoe - Om Halthed i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
diætetifk Middel, der skal være istand til ganske at raade Bod
paa denne Ulempe, anbesaler matt Ærtemeel blandet med Foderet.
Om Halthed i Almindelighed.
Naar Hesten under Gangen støtter mindre saft øg kørtere
Tid paa et af Lemmerne, figer man, at den er halt. Denne
Uregelmæssighed i Bevægelsen indskrænker sig ikke altid til eet
Been; den kan sørekømme paa tø, ja endogsaa paa tre Been;
men deels er dette overordeutlig sjeldent, deels er det da meget
vanskeligt at bestemme de paagældende Been. Der hører megen
øvelse til at diagnosticere Halthed paa et For- og et Bagbeen,
især naar det er de diagonelt eller korsstillede Been. Det
samme gjælder om Tilfælde, hvor Hesten s. Ex. er om paa tre
Been. Ere nu der disse Forhold Smerterne meget heftige, ligger
Hesten meget, man maa minde den stærkt for at faae den paa
Benene, og dett flytter sig kntt med den største Besværlighed.
Ved betydelig Halthed sørtil, sores Bagdelen langt ind ttttder
Dyret, og Bagbenene snappes hnrtigt, hvorved Ukyndige let
ledes hen til den Formening, at Hesten halter bagtil. Naar
Hesten er meget øm paa alle sire Been (see Forsangen bed),
ligger den næsten nasbrndt og formaaer kntt at staae et Oieblik,
hvorimod den mange Gange ikke er istand til at bringes as
Stedet.
Haltbeden kan være tilstede i forskjellig Grad og kan hos
det samme Dyr, hvor flere Been ere omme, vise fig forskjellig
paa hvert enkelt Been. Efter Graden af Haltbeden figer man,
at Hesten er o nt eller stikker, halter, er spri n g halt, springer
paa tre Been. Raar den nttder Hvilen holder det syge Been
bøiet i Veiret uden at støtte derpaa, siger matt, at den staaer
med eller bærer Benet i Favn.
Raar man vil undersøge ett halt Hest, lader man den
føre et Stykke, deels i Skridt, deels i Trav, øg, naar
For-holdene tillade det, baade paa haard og blød Iørd. Søm Regel
for Undersøgelsen øg Hestens Føring kan man opstille, at
Drei-ning eller Vending as Hesten altid maa skee til dett sunde Side.
Ved den soreløbige Undersøgelse tømmer matt til Knndskab øm
det eller de Been, paa hvilke Hesten balter, og om Graden as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
