Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Oxens Sygdomme - Beenskjørhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sindes ved Obduetioneu af Koer^ som dræbtes^ eller ere dode
as Beeuskjørhed, søreuede ved Brusk, men ikke suldstættdigt
sor-bettede.
Et andet mærkeligt Symptom, som pleier at yttre sig
under denne Sygdont, er eu Tilbøjelighed hos Koen til at
slikke paa kalkede Væggen Krybber o. desl.^ og til at uedsluge
usordøielige Gjenstande; deu begynder sørst at æde Tøiret eller
Bindslet; siden æder den Alt, hvad deu kan saae sat paa. Tørv^
Træstykker, Læder o. s. v. Matt finder ganske almindeligt
saa-danne usordøielige Gjenstande i Vommen ved Obdnetiønen as
Køer , høs hvilke denne Sygdom har været tilstede i høi Grad.
Denne Sygdont viser sig i det Hele taget med en stor Mængde
Modificationer og har herester saaet forskjellige Ravnen nemlig
Been-syge, Stivsyge, Slikkesyge, Haardhndethed (paa Tydsk
Knochen-brnchigkeit, Markslussigkeit , as Beueues let brækkelige Tilstand
og Marveus tynde, slydende Beskassenhed i de ved Spinding
as de rorsormige Been opstaaede store Marvhuler). I nogle
Tilsælde indtræder Sygdommen mere plndseligt ester
Udgræs-ningen, især hos velsodret Ovæg, som ikke under Opstaldningen
har viist Symptomer paa denne Lidelse. Det er denne Form,
som almindelig benævnes Stivsyge; dett er tilbøielig til at
sor-lobe hurtigere og synes at sremkaldes ved Forkjølelse eller
saa-kaldte rheumatiske Aarsager.
Aarsager. Beenskjørhed er ikke, som man as Benævnelsen
skttlde syttes at være berettiget til at antage, alene ett Sygdom i
Knoklerne; thi Benene ere egentlig ikke mere skjøre end
Mnsk-lerne, som ved Undersøgelse strax efter Døden sindes skjøre,
blege øg lade sig let sønderrive. Det er tvertimod en
For-styrrelse i hele Dyrets Ernæring; herfor taler Legemets grad
vife Hensvittden , uagtet Dyrets Appetit er uforstyrret; i nogle
Tilfælde syttes det endogsaa at have sorøget Appetit. Kilden
til Sygdommen maa enten søges i Beskassettheden af Foderet,
eller i Fordøielfen. Enten tilføres der ikke Legemet den til
strækkelige Ovantitct as nærende (æggehvidehøldige) Bestanddele,
eller ogsaa udskilles der et sorholdsviis sor stort Ovantnm
heras gjennem Legemets natnrlige Assondringer, Urinen og Mælken.
Begge disse Aarsager gjøre fig vistnok i de fleste Tilsælde
9^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
