Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hele min Forfatter-Virksomhed forholder sig til
Christendommen, til det Problem: at blive Christen, med directe og
indirecte polemisk Sigte paa det uhyre Sandsebedrag:
Christenheden, eller at i et Land saadan Alle ere saadan Christne.
Enhver, hvem Christendommens Sag i Sandhed ligger
paa Sinde, og jo alvorligere den ligger ham paa Sinde,
ham vil jeg, og desto indstændigere, bede at gjøre sig bekjendt
med dette lille Skrift, ikke nysgjerrigt, men eftertænksomt,
som man læser et religieust Skrift. Hvorvidt et saakaldet
æsthetisk Publikum har fundet eller skulde kunne finde nogen
Nydelse ved at læse eller ved at læse i den Produktivitet, den
æsthetiske, der er Incognito’et og Bedraget i Christendommens
Tjeneste: er mig naturligviis, totalt forstaaet, det Indifferente;
thi jeg er religieus Forfatter. Antaget: at en saadan Læser
fuldkomment forstaaer og bedømmer den enkelte æsthetiske
Frembringelse: totalt misforstaaer han mig, da han ikke
forstaaer den ind i Forfatter-Virksomhedens religieuse Totalitet.
Antaget derimod, at En, der forstaaer Forfatter-Virksomheden
efter den religieuse Totalitet, maaskee ikke forstaaer en enkelt
æsthetisk Frembringelse i samme: da er denne Misforstaaelse
kun en tilfældig.
Hvad jeg her skriver er til Orientation og til
Vitterlighed, det et ikke et Forsvar eller en Apologie. Sandeligen
om ellers i Intet, paa dette Punkt troer jeg at have Noget
tilfælles med Socrates. Thi som hans Dæmon, da han var
anklaget for og skulde dømmes af „Mængden“, han der var
sig bevidst at være en guddommelig Gave, formeente ham
at forsvare sig — hvilken Uanstændighed og Selvmodsigelse
vilde det ikke ogsaa have været! —: saaledes er der i mig
og i det Dialektiske ved mit Forhold Noget, som gjør mig
det umuligt og gjør det i sig selv umuligt at føre et
„Forsvar“ for min Forfatter-Virksomhed. Jeg har fundet mig i
Meget, jeg haaber — dog hvo veed, maaskee bliver
Fremtiden blidere end det Forbigangne — at skulle finde mig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>